I det nye nummer af Geoviden siger vi farvel til dansk olie- og gasproduktion (i god tid) og goddag til opgaven med at finde ud af, hvor vi i stedet får energien fra. Måske stadig fra Nordsøen?
“Vi sætter nu et endeligt punktum for den fossile æra og tegner en lige linje mellem vores aktiviteter i Nordsøen og Klimalovens mål om klimaneutralitet i 2050.”
Sådan sagde klimaminister Dan Jørgensen i december 2020 i forbindelse med offentliggørelsen af den endelige beslutning om at sætte en slutdato for det danske olie- og gaseventyr. Fra 1. januar 2051 skal der ikke længere produceres olie eller gas i Danmark, det vil sige den danske del af Nordsøen. Derudover skal alt inventaret til produktionen ifølge den nuværende aftale være ryddet op og fjernet, altså platforme, rørledninger osv.
I 2022 er det præcis 50 år siden, at der blev åbnet for hanen til den første danske olie fra Nordsøen. Det var kulminationen på årtiers lettere frustreret oliefeber, der startede med en lang række boringer på land, som var nitte på nitte. Først da jagten gik til havs, var der gevinst, men da havde man nået at bore sammenlagt mange kilometer ned i undergrunden rundtomkring i Danmark. Hvilket er vores alle sammens held i dag, for det har givet de danske geologer en viden om vores undergrund, som vi ellers aldrig ville have haft.
Det gælder om at passe godt på den viden, og derfor har vi Undergrundsarkivet
hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) med kerner, borespåner, målinger og data fra alle boringer. Olieefterforskningens oprindelige
borebisser kunne formentlig ikke have forudset, at forskere i dag ville bruge deres boremateriale til f.eks. at regne ud, hvor i undergrunden vi kan lagre den CO2, som afbrændingen af olie og gas skaber. Den olie og gas, som var en kæmpe
sensation og succeshistorie, da den endelig blev fundet, og som i mange år har gjort Danmark næsten uafhængig energimæssigt.
Forbruget af fossile brændsler har rigtig nok givet os lidt af en klimahovedpine i dag, men jagten på dem har måske skaffet os en vigtig del af løsningen på problemet. Nemlig viden om den store verden under vores fødder, som bruges til at se, hvor der kan placeres vindmøller og geotermiske energianlæg, for bare at nævne få eksempler.
I skrivende stund er der energikrise rundt om i Europa på grund af bl.a. Ukraine-konflikten; der skal spares på strøm, og der varsles potentielle restriktioner på gas. Det har ikke ændret ved beslutningen om at lukke for den danske olie- og gasproduktion i 2050, og Danmark forventes at være selvforsynende med gas fra de nuværende felter fra år 2024 og et årti frem.
Dette nummer af Geoviden er et nedlukningstema med både fortids- og fremtidsbriller på, så du kan læse om Danmarks snart hundredeårige olie- og gashistorie, hvad det
egentlig kræver at lukke et olie-/gasfelt, og hvordan vi måske kan blive ved med at få energi fra Nordsøen, bare grøn i stedet for sort.
Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
Redaktør, Geoviden
