De er alle forskellige, men de har det til fælles, at de læser en geovidenskabelig uddannelse – og så vil de gerne bruge den viden, de får, til at forstå og ændre verden. Vi har spurgt studerende på geovidenskabelige universitetsuddannelser om, hvad deres favoritfag er, og hvad de vil efter studiet. Læs mere om de forskellige uddannelser under artiklen.
Aleksander Overgaard Kalinowski
25 år
Læser Geografi og Geoinformatik på Københavns Universitet.
Hvad er dit favoritfag og hvorfor?
Samfundsmæssigt væsentlige stofstrømme. Faget giver os et perspektiv på samspillet mellem ressourceudnyttelse og klodens velbefindende. Faget fremhæver problemerne med ressourceudnyttelse og bæredygtighed. Vi lærer om den ubalance, der er. Det har en aktualitet, som tænder mig helt vildt. Det er spændende.
Hvad vil du arbejde med, når du er færdig?
Jeg vil gerne arbejde med klimatilpasning i byer og bæredygtig byplanlægning, fordi jeg synes, at samspillet mellem by og mennesker er interessant. Jeg vil gerne bidrage til at vi kan bygge bæredygtige byer.
Nanna Smith Sørensen
23 år
Læser Geografi og geoinformatik på Københavns Universitet
Hvad er dit favoritfag og hvorfor?
‘Globalisering og rumlig forandring i det globale syd’. Det handler om strukturer i det globale syd. Jeg lærer om, hvilke dynamikker der er på spil, og om socioøkonomiske forhold. Det skaber en forståelse for, hvorfor verden er ulige lige nu.
Hvad vil du arbejde med, når du er færdig?
Jeg vil gerne arbejde med klimaforandringer med fokus på at skabe en mere lige verden. Det kunne f.eks. være i en ngo.
Gorm Skouboe Raun
22 år
Læser Geovidenskab på Københavns Universitet.
Hvad er dit favoritfag og hvorfor?
Vi havde en intro til palæontologi, som var superspændende. Sedimentologi er også sjovt. Jeg har vidst, at jeg vil være palæontolog og arbejde med dinosaurer, siden jeg var lille. Jeg synes det er fedt ved geologien generelt, at det er ligesom at være detektiv og skulle regne ud, hvad der er sket på et særligt sted for mange millioner år siden.
Hvad vil du arbejde med, når du er færdig?
Palæontologi. Jeg håber at kunne lave en ph.d., allerhelst om rovdinosaurer og i Canada. Egentlig synes jeg bare, alt med en rygrad (hvirveldyr, red.) er superspændende, men især dinosaurer. Det kunne være sjovt at studere udviklingen i tænder hos rovdinosaurerne. Jeg fik en smagsprøve på feltarbejdet i Canada via frivilligt arbejde i sommers. Det var vildt at stå med en kæmpe lårbensknogle fra en dinosaur og få at vide, at den skulle man bare ignorere, for dem havde de allerede fundet rigeligt af. Det er noget lidt andet end herhjemme.
Morten Madsen
34 år
Læser Geografi og geoinformatik på Københavns Universitet.
Hvad er dit favoritfag og hvorfor?
Det er svært for mig at sige. Det er på en måde hele tiden det nuværende fag. Det er, fordi fagene bygger ovenpå hinanden og skaber sammenhæng. Hvert nyt fag øger forståelsen.
Hvad vil du arbejde med, når du er færdig?
Jeg synes, at det er svært at forestille sig. Men jeg vil gerne bruge den viden, jeg opbygger, til at skabe forandring. Jeg ved først, hvilken viden jeg har, når jeg er færdig, og der vil jeg vide, hvilken forandring jeg kan bidrage til. Det kan være, at jeg kommer til at arbejde med socialgeografi – måske noget med bønders forhold.
Anton Emil Sandorf Holm
23 år
Læser Geografi og geoinformatik på Københavns Universitet.
Hvad er dit favoritfag og hvorfor?
‘By og regional udvikling’. Kurset gav en god grundforståelse for opbygningen af det vestlige samfund. Hvorfor vi bor, som vi gør, og hvordan samfundet udvikler sig. Jeg synes også, at det var spændende at være på ekskursion. Vi var på byvandring på Nørrebro. Det var spændende at få en økonomisk og samfundsvidenskabelig vinkel på det.
Hvad vil du arbejde med, når du er færdig?
Jeg vil gerne arbejde med miljøgeografi for EU eller FN. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at arbejde med fødevaresikkerhed på et globalt plan, og jeg vil gerne have et internationalt arbejde.
Sebastian Halskov Stevnsner
25 år
Læser Geoscience, geofysikretningen, på Aarhus Universitet.
Hvad er dit favoritfag og hvorfor?
‘Struktur og feltgeologi’. Fordi det er en kombination af teori og praktik, hvor man kommer ud i verden. Vi har eksempel været i Slemmestad i Norge, hvor vi havde studeret geologien hjemmefra. Så fik vi otte dage til at kortlægge området, da vi var der.
Hvad vil du arbejde med, når du er færdig?
Jeg kan forestille mig, at det bliver noget mineindustri eller noget offshore. Det må i hvert fald gerne være noget storindustri. Det kan f.eks. være Carbon Capture and Storage (CCS) eller noget mineindustri i Canada eller Sydamerika. Det synes jeg lyder tiltalende, fordi det er et arbejdssystem, hvor man typisk er ude at arbejde i to uger og så har to uger fri. Det kunne jeg godt tænke mig at gøre, før jeg måske en dag etablerer mig og får andre forpligtigelser.
Izabella Gosvig-Leach
21 år
Læser Geoscience på Aarhus Universitet.
Hvad er dit favoritfag og hvorfor?
Jeg kan godt lide sedimentologi og det fag, vi kalder MFOB, hvor vi lærer om mineraler, fossiler og bjergarter. Jeg synes, at læren om mineraler er spændende, både hvad de kan bruges til, og hvordan de ser ud. Og så er det fedt, at man kan arbejde med noget i så forskellige skalaer, lige fra atomstørrelse til store bjerge. Jeg synes, at bjergarter og det, vi lærer om metamorfologi, pladetektonik og aflejringer, er interessant. Jeg kan godt lide, at man får sat det hele i sammenhæng, lige fra fossiler af de første levende organismer til forholdene i dag. Jeg kan se det hele hænge sammen fra nu og tilbage til for fire milliarder år siden, det er ret fedt.
Hvad vil du arbejde med, når du er færdig?
Jeg vil gerne arbejde med at hjælpe samfundet. Det kan være ift. klima, f.eks. hvor man skal bygge huse, der kan modstå ændrede klimaforhold, og hvor man kan finde vigtige ressourcer som grundvand. Gerne i andre lande.
Julian Ruben Johannsen
31 år
Læser Geoscience på Aarhus Universitet.
Hvad er dit favoritfag og hvorfor?
Det er svært at vælge. Det er nok de to fag ‘Grundlæggende hydrogeofysik’ og ‘Metoder i petrologi og geokemi af den dybe jord’. Jeg læser en retning, som man kalder hard rock, hvor der er fokus på en blanding af vand og den dybe jord. ‘Grundlæggende hydrogeofysik’ er et af mine favoritfag, fordi det handler om vand, som er det mest essentielle for mennesker. Der bor nok en hippie i mig, der gerne vil gøre verden til et bedre sted. Jeg kan godt lide ‘Metoder i petrologi og geokemi af den dybe jord’, fordi jeg elsker at forstå ting i den mindste detalje. Og så handler det om kemi. Jeg kan godt lide at forstå, hvordan tingene opfører sig. Og så er det smukt. Videnskab skal være logik, men jeg kan godt lide, når det også er æstetik, og krystalografi er bare smukt.
Hvad vil du arbejde med, når du er færdig?
Nok noget med vand. Eller noget relateret til emnet for mit bachelorprojekt, der handlede om deep sea mining, hvor man leder efter metaller under havbunden, f.eks. ved undervandsvulkaner. Det kan vise sig at være en del af løsningen på vores mangel på metaller, som vi skal bruge til den grønne omstilling – og måske kan det også føre til, at vi på sigt ikke får metaller fra minedrift i det globale syd, hvor der nogle steder anvendes børnearbejde.
Meriam Chouar
23 år
Læser geologi og geovidenskab på Københavns Universitet med fokus på sedimentologi og tidligere klima.
Hvad er dit yndlingsfag og hvorfor?
Det er svært at svare på, fordi jeg kan lide så mange af forelæsningerne. Vi lavede et projekt om palæontologi, hvor jeg fik lov til at forske og få en smagsprøve på, hvordan det er. Jeg kunne også godt lide ‘Melting in the Earth’s Mantle – Tracing Sources and Processes’. Geokemi er normalt ikke mit yndlingsemne, men jeg blev positivt overrasket over, hvor interessant det var.
Hvad vil du arbejde med, når du er færdig?
Jeg er i gang med min kandidat om nanofossiler fra en bestemt periode, og hvordan vi kan lære noget om fortiden ved at studere dem. Jeg er endnu ikke sikker på, om jeg vil fortsætte mine studier eller begynde at arbejde i den private sektor. Jeg ved med sikkerhed, at jeg i sidste ende vil lave et ph.d.-projekt. Det har jeg vidst i lang tid. Jeg ved også, at jeg gerne vil efterlade mig en arv et eller andet sted. Jeg er både marokkaner og franskmand og er vokset op i Marokko, og jeg vil gerne vise, hvad kvinder kan opnå på et mandsdomineret område. Jeg er meget motiveret for at vise det hvor som helst i verden.
Hvor og hvordan kan du studere geofag?
Er du blevet nysgerrig på, hvordan du kan komme til at arbejde med geovidenskab, er der her eksempler på mulige indgange. Læs selv mere på universiteternes hjemmesider og på sider som Uddannelsesguiden, som uddannelsesbeskrivelserne herunder også er delvist uddraget fra.
Geologi/Geoscience
Du får forståelse af Jorden og dens geologiske processer gennem tiden samt et fundament for at arbejde med bæredygtighed og Jordens fremtidige udvikling. Du lærer om Jordens globale stof-kredsløb, planetens opbygning og om de geologiske processer, som konstant forandrer betingelserne for alt liv på Jorden. Klima, vand, sjældne jordarter og andre råstoffer, pladetektonik, vulkanisme og livets udvikling er centrale temaer. Uddannelsen er tværfaglig og kombinerer moderne metoder fra geologien med bl.a. fagområderne biologi, klimatologi, fysik, kemi, matematik, datalogi og rumteknologi. Der tilbydes både bachelor og kandidat.
Du finder uddannelsen her:
Geografi
Uddannelsen kombinerer naturvidenskab med samfundsvidenskab. Geografi handler om samspillet mellem natur, kultur og samfund, dvs. hvordan de forskellige samfundsmæssige, kulturelle og miljømæssige processer har betydning for vores omgivelser og levevilkår. På uddannelsen arbejder du tværfagligt og får undervisning i både samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag. Du vil komme til at lære om bl.a. klimaforandringer, landskabsudvikling, fattigdomsbekæmpelse, miljøforvaltning, forurening og naturbeskyttelse og at finde løsninger på komplekse problemstillinger, herunder ved brug af digital kortlægning af rumlige data om både natur og mennesker. Der tilbydes både bachelor og kandidat.
Du finder uddannelsen her:
Mange veje til Rom
Mange grunduddannelser kan specialiseres i retning af et arbejde med geovidenskab, for eksempel:
- Fysik
Kan vinkles på geo- og klimafysik, herunder klimamodeller, glaciologi, Jordens indre osv. - Kemi
Kan specialiseres til geokemi med fokus på f.eks. grundvandskemi, jordforurening osv. - Ingeniør
Kan specialiseres til udvikling og drift af instrumenter, dataarbejde, processer mv. - IT
Målinger, modeller osv. kan kræve folk, der er specialiserede i at behandle og fremstille data.
Find de enkelte studier på uddannelsesstedernes hjemmesider eller på ug.dk.
Hvad er en videregående uddannelse egentlig?
Universiteter laver videnskab og undervisning i videnskab, og undervisningen køres primært af forskere, der samtidig laver videnskabeligt arbejde. Som universitetsstuderende får du derfor ofte mulighed for at indgå i forskning i forskellige studieprojekter, samtidig med at du undervises i fagets metoder og i det, andre mennesker har opdaget hidtil.
Uddannelserne er typisk bygget sådan op, at du starter med en 3-årig bacheloruddannelse med mulighed for at fortsætte med en 2-årig kandidatuddannelse med gode muligheder for at specialisere dig inden for et særligt område. Uddannelsen vil kunne give job indenfor mange brancher, f.eks. kommuner, styrelser, konsulentfirmaer, ngo’er, anlægsfirmaer, formidling osv.
Vil du fortsætte med forskning på dit felt, kan du søge en ph.d.-stilling, der typisk er en 3-årig kontrakt om at undersøge et specifikt emne. Derfra kan du søge videre og blive hhv. postdoc, adjunkt, forsker, seniorforsker og professor.
Vil du i gang?
Du søger ind på en videregående uddannelse via optagelse.dk
Vigtige datoer
Kvote 2: 1. februar–15. marts
Kvote 1: 1. februar–5. juli
