Podcast: Er vores olieplatforme et paradis for hvaler?

I 2050 skal de danske olie- og gasfelter i Nordsøen være lukkede og alt materiel fjernet. Eller hvad? Noget tyder på, at de store stålkonstruktioner er populære blandt marsvin, sæler og hvaler, og skal de så hellere blive stående?

Professor Jonas Teilmann fra Aarhus Universitet har studeret den overraskende, positive kobling og fortæller i denne episode om, hvorfor dyrene er så glade for platformene.

Find alle Geoland-episoder her

De to geologistuderende Mathilde Lieberkind og Emil Soltau udforsker geovidenskabens afkroge og tage jer med på jagten på svarene på de store spørgsmål om fremtidens klima, fortidens dinosaurer og nutidens behov for råstoffer – og alt det andet.

Mød de to værter i podcast-introen herunder og læs om deres yndlingssten og egne yndlingspodcast med mere nedenfor.

Ekspert logo

Mød eksperten

Jonas Teilmann
Professor i havpattedyrforskning ved Institut for Ecoscience hos Aarhus Universitet

Mathilde Lieberkind

mathilde

Uddannelse
Er i gang med en kandidatuddannelse i Geologi-Geoscience ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet.

Geologisk tidsperiode eller hændelse, jeg helst ville rejse til
Til Prækambrium for 4.600 mio. år siden – tilbage til Jordens formning! Dog i en beskyttelsesboble. Men verden har set helt anderledes ud dengang med en meget større Måne, blå lava pga. højere temperaturer, der flød overalt på Jordens overflade, og grønt vand pga. jern og meteorer, der bombarderede overfladen og skabte vores Jord. Det må have lignet noget fra en anden verden!

Min yndlingssten er
Hmm … altså granat (er dog et mineral) har altid været en af mine yndlings, men jeg er nu også ret stor fan af cummingtonit – på grund af navnet.

De her podcasts lytter jeg selv til
Mange forskellige. Mørkeland, Serial Killers og Myths and legends (når det ikke er mørkt). Ellers Noble Blood, Vildt Naturligt, Third Ear, Vanvittig Verdenshistorie eller sci-fi og fantasybøger.

I min fritid bruger jeg tid på at
Tegne, træne og spise slik – ikke en effektiv kombo.

Noget om mig, som ikke alle ved
Jeg klippede engang mit hår i søvne på interrail – og nu ved jeg at jeg ikke skal være frisør.

Om min medvært – og medstuderende – Emil
Da jeg først hørte om muligheden for at blive vært på Geoland, var Emil den første jeg ringede til, og så hoppede vi i hver vores ende af røret med lige stor entusiasme og højde  Vi har længe snakket om at blive de nye Lille Nørder indenfor sten, og jeg tror at vi kan blive rigtig gode til det sammen! Udover at være en dejlige medvært, så har jeg med lethed betroet alt vores tekniske udstyr til Emil. Og så er han pissegod til at samle al det sammen, vi har lært, hørt og snakket om, til korte og fængende indledninger og ‘outros’.

Emil Soltau

Uddannelse
Er i gang med en kandidatuddannelse i Geologi-Geoscience ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet.

Geologisk tidsperiode eller hændelse, jeg helst ville rejse til
Kridttiden, altid Kridttiden! Da jeg var lille, syntes jeg, dinosaurer var det sejeste, og det er de stadigvæk!

Min yndlingssten er
Olivin – ikke særlig sjælden, men den har en flot grøn farve, og så kan jeg godt lide tanken om, at den har været båret hele vejen dybt nede fra Jordens kappe for at blive fundet af folk.

De her podcasts lytter jeg selv til
Vildt naturligt, Hjernekassen, Third Ear, Hva så?! med Christian Fuhlendorff.

I min fritid bruger jeg tid på at
Dyrke fitness, rigtig meget madlavning, fiskeri, grafisk design, fotografi, cykelsport.

Noget om mig, som ikke alle ved
Jeg er selvudnævnt Danmarksmester i at vælge forkert, når jeg køber avocadoer.

Om min medvært – og medstuderende – Mathilde
Jeg ser Mathilde som en hvirvelvind af humør og god energi, der med sin entusiastiske personlighed og sit karakteristiske farverige sprogbrug vil sørge for at holde lyttere tryllebundet og måske en smule smittet af de super fede videnskabelige emner, vi kommer til at berøre i løbet af podcastens forløb!

Flere indlæg