Python og pigsko er lige vigtige, når Signe holder øje med Indlandsisen

Signe Hillerup Larsens arbejde som forsker er lige dele action og ro, for Signe klatrer både på gletsjere og bruger dage på at nørkle kode på plads ved computeren.

Hvilken uddannelse har du?
”Jeg er kandidat i geofysik og så har jeg en ph.d. i glaciologi fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. ”

Hvordan vil du beskrive dit arbejde?
”Jeg er forsker i Afdeling for Glaciologi og Klima ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Jeg arbejder med mange forskellige ting. Men det, der er mit fokus, er overvågning af Indlandsisen og af gletsjere i Grønland. Overordnet set er mit arbejde opdelt i to dele. For det første leder jeg et projekt kaldet GlacioBasis, som overvåger ændringer i en iskappe ved navn A.P. Olsen i Nordøst­grønland. Ved hjælp af vejrmålinger og målinger af, hvor meget gletsjeren smelter, kan vi blive klogere på, præcis hvorfor gletsjeren smelter eller ændrer størrelse, da der typisk er mange forskellige fysiske faktorer i spil på samme tid. På mange måder er det et meget lavpraktisk job, fordi det handler om at holde vejrstationerne kørende, reparere dem, når de går i stykker, og derudover tage til Grønland og fysisk måle med et målebånd, hvor meget isen er smeltet fra år til år.

For det andet er jeg med i et projekt, der overvåger Indlandsisens samlede massetab år efter år. Specifikt handler projektet om at beregne, hvor mange isbjerge der bliver spyttet ud i havet. Det gør vi ved at omdanne satellitdata til såkaldte hastighedskort over, hvor hurtigt isen bevæger sig. De hastighedskort bruger jeg til at kigge på, hvor gletsjere møder havet, og på den baggrund kan jeg beregne, hvor meget is i form af isbjerge det svarer til, og hvilken masse de har tilsammen. I den forbindelse arbejder jeg også meget med at forstå, hvilke processer der egentlig påvirker hastigheden på gletsjere.”

Hvordan ser en typisk arbejdsuge ud for dig?
”På en typisk arbejdsuge uden for feltsæsonen bruger jeg størstedelen af min tid på at programmere i Python for at behandle al den data, der kommer ind fra satellitter og klima­stationer placeret rundt om på Indlandsisen og gletsjere. Og det synes jeg er virkelig sjovt og tilfredsstillende. Jeg er meget optaget af, at mit arbejde kan genskabes, og at data er kvalitetssikrede, så de kan sendes ud til andre forskere, som så kan bruge dem mere eller mindre, som de er.

Jeg holder også mange møder med forskere fra GEUS og fra andre lande, som jeg enten samarbejder med i forskellige projekter, eller som arbejder med samme emne eller metoder, som jeg gør.”

Nævn en ting i din karriere, som du er særlig stolt af.
”Jeg er virkelig stolt af at være en del af glaciologigruppen i GEUS. Da jeg blev ansat i 2008, var GEUS kun lige gået i gang med at overvåge Indlandsisen og dens afsmeltning, og de første klimastationer var ved at blive sat op. Siden er det gået fra at være et forholdsvis lille projekt til at være et stort og professionelt overvågningsprogram med mange klimastationer spredt ud over store dele af Indlandsisen. Og den udvikling har jeg været med til. Det er jeg stolt af.”

Graf: Isens årlige afsmeltning 1986 til 2022
Ovenfor ser du GEUS-forskernes estimat af, hvor meget is, Indlandsisen har enten mistet eller fået tilført årligt siden 1986. Indlandsisen har i 34 ud af de 36 år tabt mere is og sne, end der er kommet til via snefald. Samlet set har isen i hele perioden mistet cirka 5.500 milliarder ton is til havet (svarende til ca. 1,5 cm global havniveaustigning). I rekordåret 2011–2012 forsvandt hele 460 mia. ton is! Det svarer til ca. 150 liter vand leveret til alle mennesker i hele verden hver dag i et år. Isens “årsregnskab” gøres op i slutningen af hver smeltesæson (periode løber fra 1. september til 31. august), hvorfor årene ikke følger kalenderåret. (Graf: GEUS, PROMICE)

Hvordan tror du, fremtiden inden for dit felt ser ud?
”Den nuværende overvågning af Indlandsisen skal fortsætte i mange år, for at den bliver rigtig værdifuld. Så jeg håber, at GEUS også i fremtiden holder øje med Indlandsisen. Jeg tror, at vi fortsat kommer til at have brug for observa­tioner på land. Men jeg tror også, at vi i fremtiden vil kunne validere satellitdata så meget, at vi tør stole på, at de er lige så præcise som målebåndet på jorden. Det betyder ikke, at vi ikke længere skal have vejrstationer på isen, men måske, at vi skal derop lidt sjældnere, end vi er nu, hvor vi tager afsted hvert år.

Og så tror jeg også, at vi kommer til at se flere autonome fartøjer som droner og biler. De steder, hvor vi kan foretage målinger på landjorden, er lige nu meget begrænsede, fordi mange områder simpelthen er for farlige at færdes i på grund af ufremkommeligt terræn. Derfor er man mange steder i fuld gang med at udvikle selvkørende fartøjer, som kan foretage målinger der, hvor vi ikke selv kan komme hen. Det ser jeg også store perspektiver i.”

Hvilket karriereråd ville du give dig selv som ung?
”Jeg ville give mig selv det råd at gøre, som jeg gjorde dengang: at tage det roligt. Jeg holdt en pause efter HF, inden jeg startede på universitetet, hvor jeg i øvrigt også gav mig god tid. For mig var det virkelig godt givet ud, at jeg ikke skyndte mig for at komme gennem uddannelsen, men gav mig tid til at lave andre ting også. Man skal ikke kimse ad livserfaring. Og så ville jeg også råde mig til at søge studiejob hos GEUS. Det var jeg nemlig tæt på ikke at gøre, fordi jeg tænkte, at de nok ikke kunne bruge mig. Men det værste, der kan ske, er jo, at man får et afslag. Så jeg gjorde det alligevel og fik jobbet. Og det har faktisk formet resten af mit arbejdsliv.”

Mød eksperten

Signe Hillerup Larsen.
Forsker, Afdeling for Glaciologi og Klima ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).