Jens Jørgen Møller har lige kunnet fejre sit 40-års jubilæum hos GEUS, hvor han er chefkonsulent i afdelingen Geofysik og Sedimentære Bassiner. Der er sket meget med Jens Jørgens fagområde i hans tid, hvor han har bevæget sig fra primært at arbejde med olie og gas til grønne løsninger og nye grænser.
Hvilken uddannelse har du?
”Jeg er kandidat i geologi med geofysik som speciale fra Aarhus Universitet.”
Hvordan vil du beskrive dit arbejde?
”Jeg er chefkonsulent hos GEUS, hvor jeg er i afdelingen Geofysik og Sedimentære Bassiner. Jeg brugte de første 15 år af mit arbejdsliv på at finde olie- og gasforekomster i undergrunden ved hjælp af seismiske data. Det førte mig vidt omkring, og jeg har arbejdet for oliefirmaer i både USA, Norge og England, som jeg blev udlånt til fra Danmarks Geologiske Undersøgelse, DGU (som senere blev til GEUS, red.).
I 1999 blev jeg statsgeolog (afdelingschef, red.) i GEUS, hvor jeg fik ansvaret for en afdeling på cirka 30 medarbejdere, som arbejdede med geologisk forskning og rådgivning i udnyttelse af den dybe undergrund til f.eks. olie- og gasudvinding, geotermi eller CO2-lagring. Det fortsatte jeg med i 15 år.
“(…) i 2019 blev der forhandlet en ny grænsedragningsaftale på plads mellem Danmark, Norge og Island, hvor Færøerne fik ret til et større havbundsareal. Det var et stort punktum at sætte, og jeg er ret stolt af at have været med hele vejen.”
Jens Jørgen Møller, chefkonsulent hos GEUS
De seneste otte år har jeg varetaget mange forskellige opgaver, som typisk involverer en eller anden form for myndighedsbetjening i både Danmark, Grønland og Færøerne (se faktaboks). Jeg udarbejder bl.a. notater og rapporter om, hvad data og forskningsresultater kan bruges til, og hvor de passer ind i forskellige politiske systemer.”
Hvordan er en typisk arbejdsuge for dig?
”Da jeg var 40 år, ville en typisk arbejdsuge starte med, at jeg satte mig i en flyver til Oslo og tog ud til det olieselskab, som jeg var lånt ud til, for at arbejde på projekter, der handlede om at finde nye olie- og gasforekomster. Der boede jeg på hotel indtil fredag eftermiddag, hvor jeg fløj tilbage til København. Da jeg var 65, ville en typisk arbejdsuge primært foregå foran computeren med f.eks. at behandle en forespørgsel fra Udenrigsministeriet om, hvilke geologiske argumenter der kunne indgå i en forhandling med vores nabolande om, hvem der har ret til et særligt område uden for 200 sømil-grænsen.”
Nævn en ting i din karriere, som du er særligt stolt af?
”I 2001 gik vi i gang med at undersøge, om det var muligt at ‘udvide kontinentalsoklen’ ved Færøerne eller ved Grønland. Det vil sige, at man gerne ville argumentere for, at man på baggrund af blandt andet geologien burde gives råderet over et større område ud for kysterne, end standard-200 sømil-grænsen omkring et land giver en. I 2014 sagde FN god for, at det kunne lade sig gøre for et område nord for Færøerne, og i 2019 blev der forhandlet en ny grænsedragningsaftale på plads mellem Danmark, Norge og Island, hvor Færøerne fik ret til et større havbundsareal (aftegnet med blåt på kort i toppen, red.). Det var et stort punktum at sætte, og jeg er ret stolt af at have været med hele vejen.”
Hvad er Kontinentalsokkelprojektet?
Kontinentalsokkelprojektet er et samarbejde mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Samarbejdsprojektet har identificeret de undersøiske områder omkring Grønland og Færøerne, der opfylder kravene for en udvidelse af kontinentalsoklen udover de 200 sømil, som normalt er standard-grænsen i international havret. Projektet har fremskaffet den nødvendige dokumentation for at fremsætte kravet om retten til en udvidet kontinentalsokkel over for FN. For at gøre det har projektet indsamlet og tolket en række videnskabelige data i de relevante områder, f.eks. nord for Færøerne og Grønland. Efter accept i FN og efterfølgende aftale med Norge og Island fik Færøerne i 2019 tildelt et ekstra havareal på 27.000 km2.
Læs mere på projektets hjemmeside
Hvordan tror du, fremtiden ser ud inden for dit felt?
”Vi kommer nok ikke til at arbejde så meget med olie og gas. Til gengæld rummer den dybe undergrund et stort potentiale for geotermi, CO2-lagring og udvinding af sjældne jordartsmetaller og andre råstoffer til den grønne omstilling, så det kommer vi nok til at arbejde endnu mere med. Og her vil viden om geologi og geofysik og det at kunne aflæse undergrundens sammensætning fortsat være helt uundværligt.”
Hvilket råd ville du give dig selv som ung?
”Brug noget tid på at finde ud af, hvad der er givende for dig at lave. Du skal ikke lytte til, hvad andre siger – især ikke dine forældre. Jeg droppede selv ud af den landbrugsuddannelse, som jeg startede på efter gymnasiet, fordi jeg kunne mærke, at det ikke var det rigtige for mig. Det var før internettet, så jeg lånte en bog fra Aarhus Universitet om deres forskellige uddannelser. Der stod noget om geologi. Og der stod også, at risikoen for at blive lærer var minimal. Så den snuppede jeg. Jeg ville også råde til at drive lidt med vinden og tage de muligheder, der byder sig hen ad vejen. Det kan godt være, at det giver noget bøvl, men det kan aldrig gå helt galt. Og man kan altid gå baglæns og vælge en anden vej.”
Hvad er myndighedsbetjening?
Når universiteter og forskningsinstitutioner laver betalt arbejde for myndighederne, f.eks. ministre og departementer, kalder man det arbejde for myndighedsbetjening. Her hjælper forskere med at samle den bedste viden på et område og/eller svare på et givent spørgsmål. Myndighedsbetjening kan være kortlægninger, beregninger, forskningsbaserede undersøgelser eller noget helt tredje. Der bliver lavet myndighedsbetjening inden for mange slags forskning lige fra geologi over økonomi og til samfundsvidenskab.
