De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) udforsker Grønlands geologi for at kunne lave et kort i skalaen 1:100.000. Til det formål anvender geologerne flere forskellige metoder – lige fra klassisk feltarbejde til højteknologiske kameraer. Men hvordan kortlægger man egentlig så vidstrakt og ufremkommeligt et land? Og hvem er det interessant for? De spørgsmål har Geoviden stillet seniorforsker i GEUS Pierpaolo Guarnieri, som er leder af det store projekt.
Hvorfor er det vigtigt at lave et geologisk kort over Grønland?
”Det er vigtigt, fordi kortlægningen giver os data til at lave detaljerede geologiske analyser og til at vurdere, hvor mineraler, som er vigtige for blandt andet den grønne omstilling, gemmer sig.
Teknologiske fremskridt har gjort, at vi har bevæget os langt videre end de traditionelle fysiske kortformater, og nu kan vi tilbyde omfattende tredimensionel digital information, som kan tilpasses en bred gruppe af brugere.
Geologiske kort giver også information, som kan bruges i planlægningen af, hvordan man udnytter landområder, og til at vurdere, hvilke geologiske ressourcer der er til stede. De er også vigtige i forbindelse med risikovurderinger af for eksempel fjeldskred og ikke mindst for den økonomiske vækst.”
Grønland i detaljen
Der findes geologiske kort over Grønland i skalaen 1:500.000 og 1:250.000 (som det i baggrunden her på siderne), men kortlægningen i 1:100.000, som De Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS) arbejder på nu, er den mest detaljerede til dato. Projektet har ligget stillet i en årrække, men i 2017 genoptog GEUS arbejdet med at tilføje de manglende kortblade over de enorme områder (et kortblad er et udsnit af et større kort). Det er også nødvendigt at opdatere nogle af de eksisterende kortblade, for selvom geologien typisk ikke ændrer sig over nogle få årtier, er der kommet ny viden og teknologi til, som kan gøre kortene endnu mere præcise. Målet med at genoptage den geologiske kortlægning er at fokusere på områder, hvor der er brug for en bedre forståelse af de geologiske processer. Det er for eksempel vigtigt at vide mere om samspillet mellem specifikke bjergarter og magma (materiale fra Jordens indre, som er trængt ind mellem lagene af bjergarter og derefter er forstenet). Netop det samspil kan nemlig betyde, at der er potentiale for at finde værdifulde mineraler, som kan bruges i den grønne omstilling.
Hvordan kortlægger GEUS Grønland?
”Når vi kortlægger Grønland, bruger vi forskellige metoder. For det første tager vi ud på helt klassisk geologisk feltarbejde, hvor et hold på to eller flere personer bliver fløjet ud et sted, hvor der ofte aldrig har været nogen før. De laver en lejr og tager på ture ud i området for at undersøge og indsamle prøver af de forskellige bjergarter og mineraler.
Derudover bruger vi også det, som hedder fotogrammetri. Det går ud på, at vi fra helikopter tager en hel masse overlappende billeder med et almindeligt kamera af for eksempel en stejl klippeside eller et højt bjergmassiv. De mange billeder bliver sat sammen, så man får ét samlet billede af et stort område. Derudover bruger vi satellitbilleder, og så tager vi også det, man kalder hyperspektrale fotos, som hjælper os med at kortlægge bjergarter og mineraler, som vi ikke kan se med det blotte øje. Ved hjælp af avancerede computerprogrammer kan vi sætte de forskellige typer data sammen – det kaldes 3D-fotogeologi. På den måde kan vi skabe 3D-modeller af det geologiske landskab og lave både trykte og digitale kort.”
Hvordan supplerer de forskellige metoder hinanden?
”Når vi kombinerer de hyperspektrale billeder med klassisk feltarbejde og 3D-fotogeologi, forbedrer vi vores mulighed for at undersøge og genkende de bjergarter og mineraler, som det grønlandske landskab er skabt af.
Prøv selv Klik ind på ‘Grønlandsportalen’ på geus.dk, og undersøg selv de mange interaktive kort over Grønlands geologi, herunder råstoffer, miner, feltdata, havdybder, satellitfotos og meget, meget mere!
Hvad bidrager de hyperspektrale fotos med i forhold til kortlægningen?
”Hyperspektrale fotos er ikke noget nyt, det har eksisteret i mange år. I GEUS startede vi med at teste metoden med et kamera, som stod på et stativ og blev rykket rundt i terrænet. I 2019 fik vi mulighed for at tage et hyperspektralt kamera med i en helikopter og på en båd. Nu kunne vi pludselig scanne store områder hurtigere end før og få billeder fra flere vinkler af de stejle klippesider. Med den type billeder får vi et værdifuldt indblik i, hvor der gemmer sig efterspurgte mineraler, og hvilke mineraler der er tale om.”
Kan du give et eksempel på, hvem der har glæde af kortlægningen?
”Mineraludforskning er vigtig for Grønland, som ikke længere tillader boring efter olie. Nu er der fokus på at finde mineraler og metaller som kobber og zink. Det er eftertragtede varer, fordi de blandt andet bruges i den grønne omstilling til for eksempel at lave batterier. Så når GEUS udvikler metoder, der gør det nemmere at finde mineraler og metaller, er vi med til at styrke den grønlandske økonomi. Samtidig bidrager vi til, at vi kan tilpasse os klimaforandringerne.
GEUS rådgiver og samarbejder også med private virksomheder og offentlige institutioner, og her bruger vi blandt andet vores boreprøvearkiv til at lave forskellige analyser, for eksempel for at finde ud af alder og sammensætning af specifikke bjergarter.
I 2022 samarbejdede GEUS eksempelvis med et mineselskab, som havde brug for en 3D-model af Maarmorilikminen, også kaldet Den Sorte Engel. Den ligger i det centrale Vestgrønland, og der kan udvindes blandt andet zink, jern og bly. Sammen med en forskningsinstitution i Dublin kunne vi bidrage med en virtuel model i høj opløsning af klippefremspringene i området, som de kunne bruge til 3D-modelleringen.”
Pierpaolo Guarnieri – seniorforsker Ansat ved GEUS i Afdeling for Kortlægning og Mineralske Råstoffer. Leder af den geologiske kortlægning af Grønland i 1:100.000. Ph.d. i geologi fra Università di Catania, Italien.
