Måske har du allerede gjort det. Men på et eller andet tidspunkt i dit liv MÅ du prøve at begrave tæerne i vadens bløde mudder, dovne den i barriereøernes hvide klitgryder eller spejde efter din yndlingsfugl (fordi sådan en har du da, ik?!), når den flyver hen over marsken. Geoviden og Vadehavscenters leder, Klaus Melbye, guider til natur og kultur, der er knyttet til Vadehavet.
OPLEVELSER:
Ud på tur, aldrig sur
I mere end 30 år har Vadehavscentret direktør, Klaus Melbye, haft sin daglige gang på vaderne. Her kommer han med sin top tre over guidede ture, hvor man rigtig kan opleve områdets geologi, flora og fauna. Og husk gummistøvlerne, lyder rådet fra den erfarne naturvejleder!
1. Østerstur med naturvejleder vil jeg stærkt anbefale, fordi man for det første kommer rigtig langt ud på vaden og oplever landskabet, som det er, med tidevand og dynamik. Østersbanken er et nyt landskab i det flade, stenløse landskab. Østersrevet kalder vi det ofte, da det er Vadehavets ‘klippe’ med masser af gemmesteder for et fantastisk liv. Vi går i dybden og både kvantiserer og ser på de mange forskellige arter, vi har i dette nye landskab, der opstod i midt 1990’erne. Man kan også besøge en lille østersbanke, hvis man tager en tur ud fra Mandø, kombineret med at se sæler.
2. Vi har en tur til på Råhede vade, hvor vi laver linjetaksering, hvor man undersøger området biologi og geologi langs en lige linje. Råhede vade er et utrolig dejligt sted, og vegetationen skaber hele tiden nyt land. Man møder alle overgangszonerne fra kvellervade, spartinatuer, der bliver til saltmarsk, loer og priler, mudder og sand, klitvegetation og overgang fra fersk til salt.
3. Det er også spændende at tage til Koresand, som er Vadehavets største højsand med både Vesterhav og Vadehav. Med skum sand og ‘kviksand’ og i det hele taget sandørkenens barske natur. Her kan man gå på hele muslingeskaller i millionvis.
NATUR:
Millionvis af flyvende, næbbede gæster
Det helt store trækplaster ved Vadehavet er fugle! Og selvom man ikke nødvendigvis går rundt med en ornitolog i maven, vil de fleste nok kunne fascineres alene af antallet (10 til 12 millioner!) af flyvende gæster, der hvert år indlogerer sig på vadefladerne for at smovse i alle de lækkerier, som hav og bund kan byde på. Oplev trækfugle som islandske ryler, skestorke, traner og klyder eller fænomenet sort sol med tusindvis af stære i perioden marts til maj og igen fra august til oktober.
KULTUR
Særlige dragter til at holde sand ude
Et liv med sand og vand og vind som faste følgesvende gjorde, at der på Fanø opstod en helt særlig måde at klæde sig på. Her bar kvinderne som en del af det arbejdstøj, de brugte til daglig, en såkaldt strude. Det var en maske, som fungerede som værn mod sand og vind, når kvinderne arbejdede udendørs. Derfor dækker den både munden og næsen, så kun øjnene er fri gennem en smal sprække. Derudover var masken med til at beskytte huden mod solens stråler.
OPLEVELSER
Se det hele lidt fra oven
Når du har haft tæerne fulde af sand i vaden og stået med tilbagelænet nakke for at se de imponerende fugleflokke komme sværmende ind over dig, så kan det jo godt være, at du får lyst til at se det hele lidt oppefra – fra fuglenes perspektiv! Marsk Tower er med sin højde på 25 meter et fantastisk sted at få overblik heeelt ud til horisonten. Der er 146 trin op og 131 ned (tæl selv efter, hvordan det kan lade sig gøre), så få pulsen op, og glæd dig til at kunne puste ud 36 meter over havets overflade med en unik udsigt over det smukke vadehavsområde. Du kan jo se, hvor meget af dét, du kan læse om her i bladet, du kan udpege! Pssst: Der er også adgang til toppen via en lift, hvis du er i kørestol eller dårligt gående.
GASTRONOMI
Spis planten!
Hvis du møder en spøjs lille, grøn, kaktuslignende fætter (uden torne) lige der, hvor vaden ender, og marsken begynder – så smag på den! Det er kveller, og den er spiselig, sprød og salt i smagen, så du kan fint tage lidt med hjem og blande i salaten til middagen.
Kveller tilhører salturtfamilien og kan vokse på saltholdig bund og optage vand med højt saltindhold. Det kan den kun, fordi den fortynder saltvandet i sine blade (der ligger helt tæt op ad stænglen og ikke ser ud som blade på andre planter). Derfor er bladene tykke og saftfyldte.
Ligesom andre af Vadehavets planter er kveller god til at holde på noget af det sediment, der ved højvande bliver ført med ind over det område, hvor planten holder til. Det gør, at endnu flere planter kan finde fodfæste, og på den måde bidrager kveller til, at marsken vokser sig større.
