Hvordan bevæger de store mængder vand sig, når de skyller ind i Vadehavet og strømmer ud igen? Det har forskere fra Aarhus Universitet regnet på, blandt andet for at blive klogere på spredningen af invasive dyrearter.
Antallet af dyrearter, som ikke oprindeligt hører hjemme i Danmark, er stigende. De nye arter kommer blandt andet, fordi klimaet ændrer sig, så de i højere grad har mulighed for at finde fodfæste her, og Vadehavet er et af de steder, hvor blandt andet amerikansk ribbegople, svovlorm og kinesisk uldhåndskrabbe har gjort deres indtog. Men det er ikke alle arter, som er lige velkomne.
”En del af de ikke-hjemmehørende arter er invasive og udgør en trussel mod de dyr, som oprindeligt lever i havmiljøet, for eksempel ved at konkurrere med dem om føde. Det kan gå ud over den biologiske mangfoldighed i et område – men på den anden side er det muligt, at nye arter giver Vadehavets økosystem bedre modstandskraft over for ændringer i havmiljøet,” siger Vibe Schourup-Kristensen, som er biolog og forsker ved Aarhus Universitet på Institut for Ecoscience – Anvendt marin økologi og modellering.
Hun har været med til at regne på, hvordan vandet i Vadehavet bevæger sig, og på den baggrund lave modeller af, hvordan ikke-hjemmehørende arter transporteres rundt i vadehavssystemet (se den animerede model her).
Ubudne gæster skal opdages i tide
Modellen viser blandt andet, at ikke-hjemmehørende arter, der udsættes på i overfladevandet i Nordsøen, generelt vil blive transporteret væk fra Vadehavet og ikke have nogen betydning for området. Men lander organismerme i de kystnære områder i Nordsøen og inde i selve vadehavssystemet, f.eks. via skibe i havnen i Esbjerg, forbliver de i området, hvor de kan bruge eksempelvis stenrev som midlertidig base til at udvikle og formere sig.
Den indsigt er ifølge Vibe Schourup-Kristensen relevant for arbejdet med naturbevaring og miljøbeskyttelse i Danmark.
”Vores studie peger på, at det er vigtigt at oprette et effektivt overvågningssystem af spredningen af de invasive arter. Så sikrer vi os, at vi så tidligt som muligt opdager ubudne gæster, og følger med i eventuelle ændringer i sammensætningen af arter i Vadehavet,” forklarer hun.
Forskerne har også lavet computermodeller af, hvordan vandet bevæger sig en lang række andre steder i Danmark, blandt andet Roskilde Fjord, Limfjorden og de indre danske farvande, for på samme måde at kunne forstå dynamikker i økosystemet, som f.eks. hvad der skaber iltsvind, eller hvilken effekt etableringen af havvindmøller har på distributionen af invasive arter.
Sådan spreder invasive arter sig (modellering)
Det ligner umiddelbart en masse kruseduller, men billedet her er et screenshot fra den computermodellerede animation, som forskere fra Aarhus Universitet har lavet på baggrund af data. Animationen viser, hvordan ikke-hjemmehørende arter spreder sig i Vadehavet og Nordsøen.
Du kan se gif-animationen lige her!
En sjov detalje er, at havvandet nogle steder strømmer i cirkulære bevægelser og ikke i et lige forløb, man måske ellers kunne tro.
