Forestil dig, at du i den danske undergrund finder en forstenet knogle fra en krokodilleart, der trives i troperne. Knoglen er et tegn på, at der engang var krokodiller i det område, vi i dag kalder Danmark – altså må klimaet her engang have været tropisk.
Krokodilleknoglen er – ligesom fossiler fra andre levende organismer – en såkaldt proxy for fortidens klima.
Proxy betyder ‘stedfortræder’ og er et meget vigtigt begreb inden for palæoklimatologi, altså forskning i fortidens klima. Man kan også sige, at en proxy er en indikator for, at der f.eks. har været særligt varmt eller koldt i den tidsperiode, proxyen stammer fra.
I scenariet, hvor krokodilleknoglen er en proxy, skal det forstås sådan, at knoglen træder i stedet for et termometer, som vi normalt ville bruge til at måle temperaturen.
Forskerne, du møder i dette nummer af Geoviden, bruger dog ikke dyreknogler som proxyer for fortidens klima, men mikrofossiler, der er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Det er for eksempel rester af bakterier, DNA, plankton og andre organismer.
Mikrofossilerne er igennem millioner af år blevet begravet og bevaret i sediment. Forskere, der studerer fortidens klima – som i øvrigt kaldes palæoklimatologer – bruger mikrofossilerne til at beregne, hvad temperaturen og atmosfærens CO2-niveau var, da de blev dannet.
Luftbobler og partikler i grønlandsk og antarktisk indlandsis er også proxyer for fortidsklima. Det samme er sammensætningen af aflejret materiale i undergrunden.
Herunder kan du blive klogere på udvalgte proxyer – nogle af dem møder du igen i artiklerne, der hører til temaet om fortidsklima. Hold musen over proxyerne for at få mere at vide om hver enkelt.
Hvad er sediment?
Mange palæoklimatologer finder deres proxyer i sediment. Sediment består af mineraler og partikler, der gennem Jordens historie er blevet aflejret som lag i jordskorpen og på bunden af søer, fjorde, floder og have.
Med forskellige teknikker borer forskerne kerner af sediment op i lange rør. Sedimentkernerne inddeles efter deres gennemsnitlige kornstørrelse i kategorierne ler, silt, sand, grus eller sten.
Sedimentkernerne opbevares på store lagre, der fungerer som en slags biblioteker, hvor forskere kan bestille prøver til deres forskning. På billedet skæres små prøver af en sedimentkerne. De skal bruges til analyse.
Hvad er mikrofossiler?
Mikrofossiler er f.eks. planterester, skaller, bakterier og andre mikroorganismer. De er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, men kun under et mikroskop.
På billedet til venstre er en forstørret dinocyste. Dinocyster er efterladte skaller fra forskellige typer plankton kaldet dinoflagellater. Det er et af de mest brugte mikrofossiler til at studere fortidens klima. En dinocyste er typisk 15-100 mikrometer (µm). Det svarer til 0,015-0,1 millimeter – det vil sige virkelig lille!
Foto: GEUS