Det her kort er egentlig for hardcore geologer, men du kan også få noget ud af det, hvis du vil nogle lag dybere i at forstå, hvor man kan finde dinosaurer.
På det store kort nedenfor ligner vores land ikke just det, vi kender, men er faktisk et kort over et særligt lag af Danmarks undergrund. Her er det øverste lag af Danmark simpelthen blevet løftet af som vist på skitsen. De lag, som består af materiale ført hen over landet af gletsjerfremstød i istiderne, kaldes Kvartærlaget. Perioden med skiftende istider, som har spredt dem ud over landet, (fra 2,58 mio. år siden til nu) hedder nemlig Kvartær.
Alle lag under Kvartærlaget kaldes tilsammen Prækvartæret, og kortet herunder med alle farverne er den allerøverste skive af Prækvartæret. Altså den flade der ligger lige under istidens grus, sand og silt.
Nogle steder kan man allerede her se lagene fra dinosaurtiden (Trias, Jura og Kridt), andre steder ligger de dybere nede.
Kortet viser hvor man har chance for at finde fossiler fra dinosaurer. I hvert fald, hvor lagene fra dinosaurernes levetid er tæt på overfladen eller endda lige ved overfladen. For havet og landet var anderledes fordelt for mellem 252 og 66 millioner år siden, og derfor var der rent faktisk ikke dinosaurer. Dinosaurerne var nemlig landdyr. Selvom der for eksempel er lag fra Kridttiden i Nordjylland og Sydsjælland, så var begge områder dækket af hav, da dinosaurerne levede, og derfor er chancen for at finde spor, tænder og knogler her meget, meget lille.
Både Jura- og Triaslagene er for dybt begravet til, at man vil kunne finde noget der på egen hånd. Derfor er Bornholm eneste egentlige chance for dinosaurfund i vores område, hvis man da ikke stikker til havs eller til Sydsverige.
Klik på kortet for at se en interaktiv version med forklaring eller læs herunder.
Opløftning eller ikke opløft
Kortet viser et grønblåt, bredt bælte, der løber hen over Danmark fra Nordjylland til Bornholm (og videre mod sydøst), er lag fra tiden lige efter Kridttiden, kaldet Danien, samt Jura (blå farve) og små områder med lag fra Trias (lyserød).
Bæltet falder sammen med det område, der blev opløftet i Tornquist Zonen, fordi det netop er det opløft, der har eroderet alle de nyere lag, der er blevet aflejret siden Kridt, væk. Derfor er det her, der er størst chance for at finde rester fra dinosaurer, fordi her ligger de geologiske lag, der stammer fra dinosaurenes tid Trias, Jura og Kridt, længst oppe i undergrunden. Kun dækket af det materiale, der blev spredt ud over Danmark af gletsjeren i istiderne. Enkelte steder på Bornholm er de blottet, så man kan se dem, typisk i skrænter.
I det sydvestlige Danmark er lagene lige under istidsaflejringerne ikke lige så gamle som dem i det grønblå bælte tværs gennem Danmark. Området her har ikke været udsat for samme opløft, og derfor er disse yngre lag ikke blevet eroderet væk, men ligger stadig og dækker for dinosaurlagene (Trias, Jura, Kridt). Faktisk er området tværtimod sunket ind, så lagene er blevet ekstra tykke her.
Dinosaurlagene ligger altså stadig længere nede i det sydvestlige Danmark. Havde man skåret et endnu tykkere lag af Danmark end blot istidslaget, som dette kort er et billede på, så kunne man også have set de grøn-blå dinosaurlag (Mesozoikumlag) i f.eks. Sønderjylland. Man skal altså forestille sig, at kortet bare er et tværsnit af en undergrund, hvor lagene tilter skråt nedad fra nordøst mod sydvest som på skitsen herunder. Flyttede man den gule linje på skitsen længere ned i undergrunden, nåede man til Jura og Trias.
Tilbage til hovedartiklen ‘Dinosaurer på Bornholm’
