Til og med sommeren 2020 er der fundet 11 forskellige rester eller spor fra dinosaurer i Danmark, eller nærmere bestemt på Bornholm. Læs om dem alle her.
De 11 fund menes at stamme fra de syv, måske otte forskellige typer af dinosaurer vist herover. Det er lidt usikkert, fordi f.eks. fodspor sommetider kan se ens ud hos flere dinosaurfamilier. Desuden kan sporene være fra henholdsvis unge og voksne dyr af samme art eller to forskellige arter, det er også svært at se. Dog mener forskerne, at fundene peger på tilstedeværelse af:
- To mellemstore rovdinosaurer (hhv. tænder og spor)
- En lille rovdinosaur (spor)
- To eller tre slags sauropoder (en stor, en mellem og en lillebitte) (hhv. spor, tand og knoglestump)
- To slags pansrede dinosaurer (spor)
Se hvor fossilerne blev fundet: Geologisk skattekort
Nogle af fundene er optaget på listen over danske danekræ, hvilket vil sige, at fundet er vurderet til at være af så stor naturhistorisk betydning, at det formelt er overdraget til at Staten og hele det danske folk. De opbevares typisk af museer rundt om i landet.
Fund 1 – Den bornholmske rovdinosaurtand
Det allerførste dinosaurfund i Danmark var denne tand fra rovdinosauren Dromaeosauroides bornholmensis, den første af sin art, og derfor navngivet efter findestedet. Navnet betyder hurtigtløbende øgle fra Bornholm, og den er det ældste fund fra en Dromaeosaur (en særlig type mellemstor rovdinosaur) i Europa. Til højre kan du se, hvor tanden formentlig har siddet. Det er den øverst i munden. Tand nr. to blev fundet i 2008 og menes måske at stamme fra samme art (se mere om den tand længere nede).
Tanden blev fundet på Bornholm i år 2000, af gymnasieelev Eliza Estrup. Nærmere bestemt i Carl Nielsens Grusgrav ved Robbedale i laget Jydegård Formationen, der er ca. 140 mio. år gammelt og aflejret i Tidlig Kridt.
Fund 2 – Spor fra pansret dinosaur
I sommeren 2004 var geolog Jesper Milán fra Geomuseum Faxe hjælpelære på en geologistudietur til Bornholm. Her gik han en tur på stranden foran Pyritsøen og fik øje på et forstenet fodspor fra forbenet på pansret dinosaur. “Det kan ikke være så let, det kan ikke passe,” tænkte han og gik videre, men da han kiggede igen på tilbagevejen, var der altså ingen tvivl: Det var et tydeligt dinosaurspor.
Fodsporet vender opad, fordi det naturlige fodspor fra dinosauren er blevet fyldt op med sand. Sandet er med tiden hærdet og blevet til sten, og det er den sten med en naturlig afstøbning af aftrykket, som er endt på stranden. Sporet har fem små, korte tæer, som er karakteristisk for visse typer pansrede dinosaurer.
Sporet er ca. 170 mio. år gammelt og stammer fra Bagå Formationen, som er aflejret i midten af Jura. Da sporet var bragt til Geologisk Museum i København, tog Jesper og kollegerne en afstøbning af det, så man kunne se fodsporet, som det har set ud, da det blev sat (foto nederst th.). De fem tæer er afmærket med pile.
Fund 3 – Sauropodspor
Som om det ikke var nok, fortsatte Jesper Miláns held den samme dag på den bornholmske strand. Bag på en stor sten sad der nemlig to aftryk af fodspor fra bagbenene på en stor sauropod. Især på sporet tv. er de fire små tæer tydelige. På billedet vender begge spor med tæerne nedad. Ligesom sporet fra den pansrede dinosaur lige herover er sporene naturlige afstøbninger, og derfor fremstår de i positiv form, så at sige.
Sporene er ligesom sporet fra den pansrede dinosaur fra den ca. 170 mio. år gamle Bagå Formation, som er afsat i midten af Jura.
Fund 4 – Spor fra rovdinosaur, type 2
Et næsten komplet fodspor fra en rovdinosaur blev fundet på en sandstensblok af en lystfisker i 2010, da han gik tur på stranden ud for Pyritsøen. Fodsporet er 25 cm langt og har tre slanke tæer med kløer og synlige trædepuder (for det trænede øje).
Sporet stammer fra venstre fod på en rovdinosaur, og størrelsen på sporet viser, at den har været omkring 120 cm høj over hofterne og ca. 4 meter lang. Hvilken art der er tale om vides dog ikke, for mange af rovdinosaurernes spor minder meget om hinanden. Dog er det ikke fra samme art, som der blev fundet tænder fra i 2000 (Dromaeosauroides bornholmensis, se øverst på listen), da den sandsynligvis havde en meget stor klo på inderste tå ligesom den berømte velociraptor, og derfor mest gik på de to yderste tæer. Sporet fra den ville altså ikke have haft tre tydelige tæer som her.
Sporet er en naturlig udfyldning af det rigtige spor, så derfor buler det op i stedet for ned. Det blev oprindelig afsat i et kystmiljø for ca. 170 mio. år siden, altså i Mellem Jura, som nu kendes som Bagå Formationen.
Fund 5 – Dinosaurlort?
I 2011 blev der fundet et stykke af en 140 mio. år gammel forstenet lort, også kaldet en koprolit, i Jydegaard Formationen ved Carl Nielsens Grusgrav. Den er ca. 4 cm lang og 2 cm tyk og er formentlig oprindeligt lagt på en sø- eller flodbred, hvor den siden er blevet oversvømmet og begravet.
Det har ikke hidtil været muligt at identificere, præcis hvilket dyr der har lagt den, men da den blev undersøgt i bl.a. en CT-scanner, viste den sig at indeholde fiskeben og -skæl samt flere maddikehuller. Sammen med form og størrelse tyder det på, at den kunne være fra en kødædende skildpadde, men der kan også være tale om en mindre rovdinosaur, der har været heldig at få fat i en fisk på det lave vand.
Måske D. bornholmensis?
Fund 6 – Tand fra Sauropod
Formentlig en tand fra en af de store sauropoder, men tanden er i meget dårlig stand, så det er svært at bestemme en art. Dog ved man, at tandens ejermand må have levet for 140 mio. år siden, altså i tidlig Kridt ligesom de to mellemstore rovdinosaurer, der er fundet tænder fra.
Tanden er fundet i 2002 i Carl Nielsens Grusgrav ved Robbedale i det geologiske lag ved navn Jydegård Formationen.
Fund 7 – Tand fra rovdinosaur
En naturvejleder fra NaturBornholm fandt tilfældigvis en tand fra en rovdinosaur i en kasse med grus fra Carl Nielsens Grusgrav (Jydegård Formationen), der skulle bruges til noget undervisning med at bygge krokodillereder. Det var i 2008, otte år efter fundet af en lignende tand i samme formation fra D. bornholmensis. Tanden er ca. 2 cm lang, er fra en mellemstor rovdinosaur, måske endnu en bornholmensis, men det er usikkert.
Dyret, der bar den i munden, levede for 140 mio. siden, i Tidlig Kridt.
Fund 8 – Spor fra minirovdinosaur
Ved stranden syd for Hasle (i Hasle Formationen) blev der i 2015 fundet det hidtil mindste spor fra en dinosaur i Danmark. Det er desuden det faktiske fodaftryk afsat i underlaget og ikke en udfyldning, som de andre sporfund er.
Sporet er på størrelse med en tokrone og har tre tydelige tæer med kløer. Derfor må det stamme fra en meget lille rovdinosaur, der har været på størrelse med en krage.
Sporet er afsat for omkring 190 mio. år siden i Tidlig Jura.
Fund 9 – Lårbensknogle fra minisauropod
Den første og hidtil eneste rigtige knogle fra en dinosaur blev fundet i en skrænt syd for Hasle (i Hasle Formationen) i 2018.
Det er et lille stykke af en lårbensknogle, ca. 2 cm langt, fra en meget lille saurpodtype, der kun har været på størrelse med en labrador. Den er en slags forfader til de store, mere kendte sauropoder og levede for ca. 190 mio. år siden, i Tidlig Jura.
Fund 10 – Halvt fodspor fra mellemstor sauropod
To halvdele af naturligt afstøbte fodspor blev fundet i sandstensblokke på stranden ved Pyritsøen i 2010. Begge fra Bagå Formationen (Mellem Jura), hvor også det første spor fra en pansret dinosaur og stor sauropod blev fundet i 2004. Det ene ses herover og er den forreste del af fodsporet fra en sauropod og er 17 cm langt med tydelige tæer. Det stammer enten fra et ungt dyr eller en relativt lille type sauropod, men arten kan ikke bestemmes nærmere.
Fund 11 – Halvt fodspor fra panseret dinosaur, type 2
Det andet fund fra stranden ved Pyritsøen i 2010 var venstre halvdel af et spor fra en pansret dinosaur. Som en af de få pansrede dinosaurer havde den tre tæer og er altså ikke fra samme art som det første spor fundet i 2004, der havde fem tæer. Sporet er 21 cm langt og stammer fra forbenet.
Mød eksperten
Jesper Milan
Geolog og museumsinspektør
