Store lokale regnvandsbassiner lød som en god ide til at sikre sig mod klimaforandringerne i Silkeborg, indtil DKmodellen viste, at det ville oversvømme den nye motorvej.
I september 2016 blev sidste strækning af den nye Silkeborgmotorvej åbnet med royalt snoreklip og en fest, der fik navnet ’Danmarks største vejfest’. Hvad mange af de fremmødte måske ikke vidste var, at vejen forinden havde været omdrejningspunkt for lidt af et geoteknisk grundvandsdrama.
En del af motorvejen går gennem Silkeborg by og er derfor gravet op til 16 meter ned, hvilket på en enkelt strækning er nok til at placere tunnellen under grundvandsspejlet.
Da en motorvej typisk bygges til at holde i 100 år, skulle man indregne det fremtidige klimas betydning. Der vil være mere nedbør, end vi har i dag, og derfor vil grundvandsspejlet formentlig komme til at stå højere.
Læs mere: Klimaforandringerne får grundvandet til at stige
Da det er væsentligt dyrere at bygge vandsikrede motorvejstunneller, bad Vejdirektoratet Hydrologisk Afdeling ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) om hjælp. Vejdirektoratet ville vide, hvor meget af vejen det var nødvendigt at sikre til grundvandstilstandene omkring år 2100.
Opgaven blev ledet af specialkonsulent Lars Troldborg, der arbejder med estimater af vandbalancen i forskellige fremtids- og nutidsscenarier ved hjælp af den såkaldte DK-model.
”Vores beregninger viste, at grundvandet ved motorvejen i Silkeborg i 2100 vil være steget omkring 15 centimeter, hvilket var noget mindre end forventet,” fortæller han.
Uheldig klimasikring
Så skulle man tro, at alt var godt, og det var det tilsyneladende også. Motorvejsprojektet gik i gang og Lars Troldborg og kollegerne fulgte med på sidelinjen for at måle, om beregningerne fra modellen rent faktisk passede med de geologiske forhold, der blev gravet frem stykke for stykke.
Læs også: tTEM-metoden anvendt: Oversvømmelser i Sunds kan afværges med viden
Lars Troldborg fortæller, at han en dag havde et møde med folk fra Silkeborg Forsyning og Silkeborg Kommune om deres planer for, hvordan de ville sikre mod den øgede nedbørsmængde. Han fik at vide, at kommunen og forsyningen blandt andet ville satse på klimatilpasning med lokal afledning af regnvand (LAR) fra tage og befæstede arealer. Det er en metode, hvor man i stedet for at lede vandet ned i kloakken og væk fra området fører det ned i jorden på stedet. Blandt andet via folks plæner. På den måde danner regnvandet nyt grundvand i stedet for bare at blive ført væk, hvilket samtidig aflaster kloaksystemet.
Udover LAR ville man lave store infiltrationsbassiner, hvor regnvand fra et større område ledes hen til en kunstig lavning, hvorfra det langsomt kan sive ned i jorden.
”Det gik vi så hjem og lavede nogle beregninger på. Det viste sig, at tiltaget ville få grundvandsspejlet omkring den nye motorvej til at stige fem til ti gange mere nu, end klimaændringerne selv ville have gjort i 2100,” fortæller Lars Troldborg.
De to løsninger mod oversvømmelser fra regnskyl andre steder i kommunen kunne altså ende med at skabe store problemer for motorvejen. For ikke at nævne de omkringliggende kældre. Og ikke om 80 år, men så snart, de blev implementeret. Se udregningen på grafen herunder:
Geologien skal tænkes med
Forløbet er et godt eksempel på et typisk problem inden for vandregulering, hvor man ikke altid får taget tiltrækkelig højde for områdets geologi, fortæller Lars Troldborg. Derfor kan et tiltag ét sted få uheldige følger et andet.
”Grundvandsdannelsen sker stort set kun i selve byområdet i Silkeborg. Når en stor del af det areal pludselig kobles fra kloaksystemet og i stedet bliver infiltreret lokalt ved enten LAR eller bassiner, så øges grundvandsdannelsen relativt kraftigt, når det regner,” forklarer han.
Da der ser ud til at komme mere nedbør, især i Vest- og Midtjylland, ville problemet kun blive værre med tiden. Forskernes beregninger viste, som man kan se på grafen herover, at grundvandsspejlet ville stige næsten op til halvanden meter over niveauet i dag.
Andre steder i landet, hvor der ikke er lige så meget grundvandsdannelse under de bebyggede områder, vil omlægning til LAR og infiltrationsbassiner kun øge grundvandsdannelsen og dermed grundvandsspejlet i begrænset omfang.
Motorvejen er fortsat tør
Motorvejen og kældrene i Silkeborg kan dog vide sig sikre, da der efter forskernes udregning blev indbygget flere store afløbsdræn langs vejen. Selvom grundvandet stiger omkring vejen, vil det derfor bare blive ledt videre, blandt andet ud i Silkeborgsøerne. Det fortæller projektleder for opførslen af vejen, Mike Boesen fra Vejdirektoratet.
”Estimatet på effekten fra LAR og regnvandsbassiner er noget af det vigtigste, der er kommet ud af motorvejsprojektet, og denne effekt bør der tages hensyn til ved andre store byggerier.”
Mød eksperterne
Lars Troldborg
Specialkonsulent hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
