I Thisted har et hul i jorden leveret varme fra Jordens indre til borgerne siden 1984. Selvom anlægget er relativt selvkørende, skal der stadig holdes øje med pumper, filtre og trykstigninger, og det klares på 30. år af maskinmester Henrik Schultz.
I oktober 1984 var en større forsamling mødt op trods kulde og regn på en mudret plads i udkanten af Thisted for at indvie Danmarks første geotermiske anlæg. I jakkesæt og med beskyttende institutions-plastikhætter om de fine sko stod politikere og journalister sammen med anlæggets initiativtagere i ring om det store blå rør, der stak en meter op af jorden bag byens affaldsforbrænding.
Inde i røret strømmede kilden til fremtidens energi – varmt, underjordisk vand, der måske kunne erstatte olie og kul til opvarmning af vores huse. Vinterhalvåret 2018-19 er den 35. med geotermisk varme i radiatorerne i Thisted, og anlægget kører ufortrødent videre og leverer varme til 5500 borgere i Thisted Kommune.
”Lige nu pumper vi 135 m3 vand op i timen, men den fulde kapacitet er 310 m3,” fortæller Henrik Schultz, der er maskinmester og daglig opsynsmand på anlægget. Iført overalls og rød termojakke står han med hånden på det store blå rør, der var samlingspunkt for indvielsen i ’84. Selv har han været på anlægget siden 1989.
”Vi har lige indviet vores nye injektionsboring i sidste uge, så vi starter stille og roligt op for at være sikre på, at det hele kører som det skal,” forklarer han.
Arbejdsgang: så lidt som muligt
Sammen med driftstekniker Thorbjørn Jensen styrer Henrik den daglige gang på anlægget. Geotermien er Henriks ansvar, men han hjælper også med driften af biomasseanlægget og affaldsforbrændingen. Den daglige arbejdsgang på geotermianlægget er, som han selv udtrykker det, at lave så lidt som muligt.
”Når først anlægget kører, prøver jeg så vidt muligt at holde fingrene fra det. Jeg vil helst undgå at lave indgreb, for det medfører altid en risiko for, at der trænger ilt ind i systemet. Det laver bobler, som forstyrrer driften og i værste fald bliver vi nødt til at stoppe produktionen.”
” Det fungerer i det store og hele ligesom et køleskab. “
Henrik Schultz
Alligevel sidder Henrik dog sjældent stille, for anlægget er kun selvkørende i den udstrækning, at der er frit løb i alle rør, passende temperatur, gennemtræk i filtrene og gang i pumperne.
Det sørger Henrik for, og med en enkelt berøring af en tromle eller et rør, kan han mærke, om geotermi-anlægget kører, som det skal.
”Jeg siger altid, at man som maskinmester faktisk kun gør tre ting. Man føler, lytter og lugter,” siger han og peger på sine tilsvarende sanseapparater.
Fungerer som et køleskab
Inde i den store hal, hvor hoveddelen af geotermianlægget står, er det da også svært ikke at bruge sanserne. Da vi åbner døren derind, mødes vi af en konstant summende larm af pumper og rør, der ryster, afbrudt af pludselige, høje ’pfttttttttttht’, når trykket bliver udlignet et sted i systemet. Der lugter en smule af salt og varmt metal.
Læs også: Se kortet: Danmarks undergrund bobler af grøn energi
Hver tromle og hvert rør varierer i temperatur fra kølig over lun til varm eller meget varm, alt efter hvor i processen de befinder sig. Det rør, hvor vandet først strømmer
ind i hallen fra produktionsboringen ude på pladsen har en behagelig, lun temperatur.
”Vandet fra reservoiret er 43,3°C, så rørene her har omkring samme temperatur,” fortæller Henrik. Når det lune vand fra reservoiret er pumpet op, føres det ind i to fire meter høje tromler, hvor varmen suges ud.
”Det fungerer i det store og hele ligesom et køleskab. Der hiver en pumpe også varmen ud af luften inde i køleskabet, så der bliver koldt, og varmen frigøres på bagsiden af køleskabet. Tromlerne her gør det samme, men her er det bare varmen, vi primært er interesserede i, ikke kulden.”
28 kilometer rør
Hver tromle har et lille koøje på hver side, og bag glasset kan vi se vandet hvirvle vildt rundt.
”Der løber tynde rør med kølevæske derinde, og vi pumper vandet rundt om dem, indtil det er kølet tilstrækkeligt ned.”
I alt er der 28 kilometer rør koblet til systemet. Når vandet forlader de store tromler er det kølet ned til omkring 10°C, så for hver liter, der ryger gennem anlægget, høstes ca. 33°C.
”Vi har så en varmepumpe sluttet til anlægget, som varmer fjernvarmevandet yderligere op til 62°C, som temperaturen mindst skal være, når det når ud til forbrugerene,” siger han og peger på en stor metalanordning oppe på toppen af hver tromle.
Da anlægget som sagt hiver mellem 100 og 300 m3 vand op i timen, altså mellem 100.000 og 300.000 liter, giver det en konstant strøm af varme til de vinterkolde thyboere. Det kræver dog også energi at drive pumperne, men den kan potentielt skaffes fra vedvarende energikilder som sol og vind, så systemet er helt bæredygtigt. I praksis er det dog ikke altid muligt, og så må man finde det bedste alternativ, fortæller Henrik.
”Lige nu kører vores varmepumpe på naturgas, og det skyldes faktisk den meget tørre sommer. Normalt kører de på biogas fra halm, men i sommer gjorde tørken, at kornet ikke modnede ordentligt og derfor ikke giver ret meget biogas. Derfor skiftede vi til naturgas, men vi skifter tilbage til halm igen, når vi kan.”
Salt fra Triastiden
Henrik leder an ned ad en metaltrappe til et aflangt rum med en lang række rør, der stikker ud fra det store rør med reservoirvand. Også her opfyldes lokalet af den allestedsnærværende lyd af vibrerende rør og pumper.
”Det her er filtrene, der filtrerer urenheder fra vandet, inden det kommer videre ind i systemet,” siger han og klapper på et af rørene.
”Når man pumper vand op fra undergrunden, ryger der altid en smule sand og grus med, så det fanger vi heri,” siger han og holder en forvokset støvsugerpose frem svarende til dem, der sidder inde i rørene. Dem skifter Henrik et par gange om året.
Nogle steder er der flere små lækager i pakningerne, hvor dråber siver langsomt ud og drypper ned på gulvet til små rustrøde pytter.
”Det er ikke noget, vi gør noget ved, når de er så små,” siger Henrik.
Han forklarer, at den røde farve skyldes, at der er et højt jernindhold i vandet fra reservoiret. Derudover er reservoirvandet meget salt, så ved nogle af de lækager, der har fået lov at overleve i længere tid, gror der lange saltkrystaller frem på undersiden af røret.
”Det smager faktisk rigtig godt,” siger Henrik og rækker en hånd ind under røret og knækker en salttap af. Han lægger et lille stykke på tungen: ”Ren gourmet.”
En del af saltkrystallen er lidt brunlig i det, men det lader Henrik sig ikke mærke med, tværtimod.
”Det stammer jo fra Triastiden, så måske er der en enkelt dinosaurlort et sted, men det smager jo alt sammen.”
Fremtidssikringen på den frosne mark
Vi forlader anlægget og kører cirka to kilometer ad små tilisede veje for at se injektionsboringen, hvor det afkølede vand fra tromlerne pumpes tilbage i undergrunden. Den befinder sig i en ensomt beliggende, aflang bygning midt på en snedækket mark.
Den er placeret et godt stykke fra produktionsboringen, så det kolde vand ikke med det samme afkøler det varme i reservoiret. Inde ad den røde dør mødes vi, ud over af en overraskende varme, af en voldsom lugt af maling. Rørene der leder hen til boringen er nymalede og står stolte og struttende i deres høj-himmelblå kulør. Farven hedder RAL510, siger Henrik.
”Det er den farve, vi altid har kørt med, fordi den er dejlig tydelig.”
Også her er der larm fra pumper og ventiler, og de lange rør ryster så voldsomt, det virker en anelse faretruende.
”Det er bare fordi, de er under tryk. Sådan skal det være,” siger han og leder hen til det sted, hvor forestillingen ender. Endnu et hul i jorden med et stort rør stikkende op.
”Her pumper vi vandet ned i reservoiret igen, så trykket dernede er konstant. Hvis vi bare hev vandet op og ikke pumpede det tilbage igen, ville det hurtigt blive umuligt at trække noget vand op derfra.”
Den sidste del af røret har ikke fået maling endnu, men får det en af dagene. Det skal se ordentlig ud, for det skal forhåbentlig blive stående længe, fortæller Henrik.
Læs også: Dyb geotermi i Danmark
”Vi lavede denne nye boring, fordi den gamle injektionsboring en kilometers penge herfra begyndte at blive stoppet til, så det krævede mere og mere strøm at pumpe vandet ned i reservoiret igen. Derfor valgte vi at investere i en ny boring herude, så vi kan aflaste den gamle boring, så den forhåbentlig holder lidt længere. På den måde håber vi, at anlægget kan køre en god del år endnu.”
Med de ord er dagen ved at lakke mod enden, og Henrik skal tilbage til anlægget for at ordne et par sidste ting inden fyraften. Han er ikke blevet træt af rør og tromler endnu, og bliver det formentlig aldrig.
”Jeg har altid sagt, at man skal gå glad på arbejde, men man skal fandeme også gå glad hjem. Det gør vi her ved Thisted Varmeforsyning, og det er jeg stolt af at være en del af.”
OLIEKRISEN SATTE GANG I GEOTERMIEN
Da der blev sat gang i geotermiprojekter i 1980’ernes Danmark som følge af den globale oliekrise, havde man forsket i teknologien i årevis, og den var kendt i andre lande.
1973
Olielandene sætter olieproduktionen ned og prisen op i protest over USA’s støtte til Israel i krigen mellem Egypten, Syrien og Israel. Europa har næsten ingen olieproduktion selv og rammes derfor hårdt. Bilfri søndag indføres for at spare på olien. Offentlige bygninger skal slukke eller skrue ned for varmen, og samfundet opfordres generelt til at bruge mindre varme og strøm.
1979
Uroligheder i Iran sender igen oliepriserne voldsomt i vejret, og igen ryger Europa i problemer. Dog var man lidt mere forberedt denne gang og var blandt andet på grund af 73-krisen begyndt at udvinde sin egen olie. For at blive mindre afhængig af olieforsyninger begyndte man at udvikle nye måder at få energi på, herunder vind, sol og også geotermi.
1984
Her åbnede det første danske forsøgsanlæg med geotermi i Thisted. På grund af blandt andet problemer med afgifter og uheldige erfaringer fra andre boringer, blev geotermi dog ikke så udbredt, som først håbet.
2019
Der er igen stigende interesse for geotermisk energi, blandt andet på grund af øget generel interesse for grøn energi. Store firmaer som A.P. Møller Holding har meldt ud, at de er klar til at investere i etablering af nye anlæg de kommende år.
