Danmarks undergrund kan lagre 500 års CO₂-udledning

Det er ikke plads, der mangler i den danske undergrund, når det gælder lagring af den CO₂, samfundet udleder. Hvordan man kan regne sig frem til det, kan du læse her. 

Dybt under den danske muld er der plads til at opbevare al den CO₂, det danske samfund nogensinde har udledt. Og mere til. Meget mere faktisk. Beregninger viser, at der er plads til mere end 500 års udledning på det nuværende niveau, som er omkring 35 mio. ton (Mt) CO₂ årligt.

Karen Lyng Anthonsen er en af dem, der har stået for at lave beregningen. Hun er geolog med speciale i sedimentologi hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Som led i et stort EU-projekt var hun og en række kolleger fra GEUS i løbet af 00’erne med til at screene hele EU, herunder Danmark, for egnede om­råder til CO₂-lagring. Samtidig udregnede de estimater for, hvor meget CO₂ de udvalgte områder i Danmark vil kunne indeholde.

”På den måde tog vi de indledende skridt på vejen til at se, om det overhovedet gav mening at arbejde med at lave CO₂-lagre i Danmarks undergrund. Det viste vores undersøgelse, at det i høj grad gjorde,” siger Karen Lyng Anthonsen.

13 egnede lagringsområder i Danmark

Den danske undergrund er faktisk en af dem, der egner sig bedst i hele Europa. Der er nemlig udbredte sandstenslag i den danske undergrund, som har et overliggende lerstenslag, og flere steder buler lagene op. Lige efter forskrifterne for et CO₂-lager.

Læs mere: Forstå CCS: Med CO₂ hjælper det at begrave problemet

”Vi identificerede i hvert fald ti af den slags områder, der ser ud til at kunne egne sig som CO₂-lager. Siden har vi også estimeret en god kapacitet i en række områder i Syddanmark, i udtømte olie-gasfelter i Nordsøen samt et stort område i Skagerrak. Til sammen kan de om­råder lagre omkring 22.000 Mt CO₂,” fortæller hun.

Se estimatet af lagringskapaciteten i de enkelte områder herunder, angivet i millioner ton (Mt). Summen bliver over 22.000 millioner ton, altså over 22 mia. ton. Se områdernes placering på kortet herunder. Kortet er interaktivt og vises bedst i fuld skærm.

(NB! Siden artiklens udgivelse har nye data vist, at der kan være lagringspotantiale på op til 24.600 Mt i den danske undergrund. Kortet herunder er opdateret med disse tal)

Udregning bygger på erfaringer fra gaslagring

Man kan regne sig frem til, hvor meget CO₂ der bør kunne være i et område, ved at estimere, hvor mange ­kubikmeter der cirka er, og i hvor stor en del af det område der er hulrum mellem sandkornene. Typisk viser det sig dog i praksis ikke at være muligt at udnytte samtlige af de små hulrum i strukturen.

Det har blandt andet vist sig i underjordiske natur­gaslagre rundt om i verden, som opbevarer naturgas, indtil der er brug for den. Det foregår nemlig mange steder i underjordiske sandstensreservoir, fuldstændig som man kan gøre det med CO₂. Her har man kunnet udnytte omkring 80 procent af hulrummene til gaslagring.

Da man lagrer CO₂ efter samme principper som naturgas, har Karen Lyng Anthonsen antaget, at nogenlunde samme udnyttelsesgrad også må gælde her.

”For at være på den sikre side og ikke love for meget har vi dog antaget, at de ti områder i hvert fald er halvt så gode som naturgaslagre. Derfor har vi brugt ’40 procent’ som lagringseffektiviteten i kapacitetsberegningerne,” forklarer hun.

”Nogle af sandstenslagene vil uden tvivl vise sig at kunne fyldes mere end 40 procent, men der er måske også nogle, som kan fyldes mindre. Derfor er det sikrest at gå ud fra et middelestimat.”

Forskning på vågeblus i et årti

I 2011 blev planerne for CO₂-lagring i Danmark dog bremset, da man fra politisk hold gerne ville vente og se, hvordan det gik i andre lande først. Det blev også besluttet, at spørgsmålet om CO₂-lagring tidligst kunne tages op igen i 2020.

”Efter 2011 var der derfor ikke stor interesse for forskning i CO₂-lagring herhjemme. Men vi har nu ikke ligget stille af den grund,” fortæller Karen Lyng Anthonsen.

”I og med at vi i GEUS har været en stor spiller i europæisk sammenhæng på området op gennem 00’erne, er vi blevet inviteret med til en del større og mindre projekter om CO₂-lagring fra udlandet. Her har vi selvfølgelig været med og bidraget med de data og den ekspertise, vi nu engang har opbygget.” 

Siden da er klima rykket høj­ere og højere op på dagsordenen, samtidig med at FN’s klimapanel IPCC gentagne gange har peget på, at fjern­else af CO₂ fra atmosfæren og lagring i undergrunden er en nødvendig teknologi, der bør udnyttes globalt.

”I 2020 har staten således afsat 15 mio. kr. til forskning i CO₂-lagring i Danmark. Så nu skal vi i gang igen og have opdateret screeningen af de mulige danske CO₂-lagringsområder med de nye data, vi har fået siden dengang,” fortæller Karen Lyng Anthonsen.

Skal udpege to områder

Noget af det, forskerne skal bruge tiden på i løbet af 2020, er blandt andet at gennemgå gamle seismiske data fra screeningsområderne. Med nye computerprogrammer kan man nemlig gentolke dem og få endnu mere præcise oplysninger om, hvor der er forkastninger, og hvordan sandstens- og lerstenslagene forløber i forhold til hinanden.

Hvad er en seismisk undersøgelse?
Ved at sende kraftige trykbølger ned i jorden med store stempler kan man med en række følsomme mikro­foner opfange de bølger, der kastes tilbage fra under­grunden. Da forskellige bjergarter kaster bølgerne forskelligt tilbage, dannes der et billede af lagene i undergrunden.

Herefter kan man lave opdaterede modeller af undergrund­en og mere præcise beregninger af lagringskapaciteten de enkelte steder. Derudover skal der senere formentlig laves en række nye seismiske undersøgelser på de steder, der viser sig at være særligt interessante, fortæller Karen Lyng Anthonsen.

”Vi håber, at vi i løbet af et eller to år kan pege på i hvert fald to områder i Danmark, hvor det vil give mening at gå videre med CO₂-lagring, hvis det bliver aktuelt”. 

Efter planen skal Folketinget tage stilling til CO₂-lagringens fremtid i Danmark i 2020.

---

---