“Hvorfor er geovidenskab vigtig i samfundet, og hvorfor mener I, at flere bør vælge at tage en geofaglig uddannelse?” Det har vi spurgt to ledende figurer fra landets geofaglige institutioner om. Læs deres svar her.
Claus Beier: “Vi har været for dårlige til at forklare geovidenskabens potentialer”
Claus Beier, institutleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og del af centerledelsen for Geocenter Danmark
“Min kalender viser at det er november 2022. I min avis kan jeg se, at vi netop har forladt den varmeste oktober nogensinde, og i TV bekræfter de min oplevelse af, at jeg noget usædvanligt fortsat kan cykle på arbejde om morgenen uden sweater under jakken og uden handsker – temperaturen er i disse dage 4 grader over normalen!
Klimaet er under forandring, og verden skriger på indsats og løsninger. Og klimakrisen er ikke alene, andre kriser som energi og biodiversitet presser sig også på.
Og her spiller geovidenskaben en særlig vigtig rolle. Den leverer viden til grundlæggende forståelse af klodens, klimaets og atmosfærens udvikling og dynamik tilbage i historien. Den leverer viden til forståelse af klimaændringernes konsekvenser for is-afsmeltning, vandstandsstigninger, natur- og økosystemer og klimabetinget migration. Og den leverer viden til klimaløsninger som CCS (CO2-lagring), mineraler til elektrificering, vindmøllefundamenter, energiøer, arealanvendelse og bæredygtige byer – bare for at nævne nogle.
“Geovidenskab har jo på mange måder været knyttet til den fossile æra, og hvis det er det billede, som de unge med sådanne lyster har på nethinden, er det måske forståeligt, hvis de søger andre steder hen.”
Claus Beier, institutleder IGN, Københavns Universitet
Der er behov for geovidenskabelig grundforskning, forskning i praktiske løsninger og uddannelse af mange nye kandidater – der er nok at gå i gang med og enorme potentialer for unge, der kaster sig over netop geovidenskaben. Desværre og ironisk nok er de potentialer tilsyneladende ikke gået op for mange af de unge. Ingen af de geovidenskabelige uddannelser er overrendte. Tværtimod! De er alle dimensionerede og kan kun lige samle studerende nok til at fylde holdene. Og geologi på Københavns Universitet, hvor jeg sidder, har faktisk oplevet et kraftigt fald i antallet af ansøgere de seneste år. Det er et virkelig stort problem.
Små årgange giver universiteterne problemer med at opretholde en høj kvalitet og bredde og små årgange medfører stor risiko for mangel på kandidater til erhvervsliv og myndigheder. En kandidatuddannelse tager 5 år, hvorfor der er behov for fremsynethed. Hvis vi venter til kandidatantallet, er faldet, vil det tage 5-10 år at vende udviklingen.
Men, hvorfor er de unge ikke bare vilde med geovidenskab?
En del af forklaringen på det spørgsmål er nok, at vi har været for dårlige til at forklare geovidenskabens potentialer og mangfoldige muligheder. Hvis man som ung ønsker at uddanne sig på et spændende felt, gøre en forskel og bidrage til at redde verden, er geovidenskaben jo oplagt. Men, geovidenskab har jo på mange måder været knyttet til den fossile æra, og hvis det er det billede, som de unge med sådanne lyster har på nethinden, er det måske forståeligt, hvis de søger andre steder hen. Geologi og geografi er desværre ikke selvforklarende! Vi har netop af samme grund revideret geologi-uddannelsen på Københavns Universitet. Men, vi skal også skabe nogle andre billeder på de unges nethinder.
“Geofaglige kandidaters ansættelsesfelt er jo bredt og overlappende og blandingen af klassisk geovidenskab, biologisk forståelse, samspillet med menneske og samfund er noget af det, der gør geovidenskaben særligt spændende og relevant”
Claus Beier
Jeg tror, at der er brug for, at vi meget mere offensivt eller tydeligt fortæller om og viser, hvordan geovidenskab bidrager til klimaløsninger, grøn omstilling, infrastruktur, bæredygtige byer og socialt ansvar. Og vi skal tænke geovidenskaben sammen, skabe fælles og brede fortællinger og være mindre optaget af de små og detaljerede forskelle mellem de enkelte uddannelser. Geofaglige kandidaters ansættelsesfelt er jo bredt og overlappende og blandingen af klassisk geovidenskab, biologisk forståelse, samspillet med menneske og samfund er noget af det, der gør geovidenskaben særligt spændende og relevant, uanset at den enkelte kandidat selvfølgelig vælger en særlig og skarp profil.
Den historiefortælling er vi samtidig nødt til at hjælpes om, så vi på universiteterne, der leverer kandidater, såvel som dem, der aftager vores kandidater, bidrager – det er vores fælles ansvar og interesse. Universiteternes interesse, fordi det skal sikre opretholdelsen af gode og relevante uddannelser af høj kvalitet, og aftagernes interesse, fordi der ellers er stor risiko for, at vi ikke kan levere det antal kandidater, der er brug for.
Geovidenskab er og bliver et kernebehov for samfundet og tilbyder et fantastisk spændende og interessant fagfelt for unge med lyst til at gøre en forskel. Lad os løfte den opgave i fællesskab til samfundets og fælles bedste.”
Fire spørgsmål til Claus Beier, institutleder, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Medlem af centerledelsen af Geocenter Danmark.
Hvis du ikke skulle arbejde med geovidenskab, hvad ville du så lave?
“Noget med mennesker, sociologi og filosofi. Den grønne omstilling handler jo selvfølgelig om teknologi og naturvidenskabelig forståelse og løsninger, men også om hvordan vi som samfund fungerer og hvordan vi som mennesker reagerer og spiller med. Jeg synes de menneskelige dimensioner er virkelig interessante og spændende og lige så afgørende som de konkrete løsninger.”
Hvad er dit faglige yndlingsemne?
“Ekstreme klimahændelser, især tørke. Hvordan ekstrem tørke som er voldsommere og hyppigere end vi tidligere har oplevet kommer til at påvirke planters, naturens og økosystemers funktion.”
Hvem er din faglige helt?
“Min ph.d.-vejleder Lennart Rasmussen og hans samarbejdskollega Dick Wright i Oslo. De lærte mig om koblingen af observationer, eksperimenter og matematiske modeller som en stærk cocktail til at forudsige og belyse fremtidige miljøpåvirkningers effekt på naturen. De var dygtige, kreative og modige forskere, men de havde desuden et fantastisk blik for at invitere de unge forskere med og skabe et godt, anerkendende og morsomt forskningsmiljø. Vi lavede super forskning og havde det vildt sjovt og mange af os unge de drog ind i deres forskning hænger stadig sammen og mange af dem er i dag ikke bare fantastiske kolleger, men også mine personlige venner. Det var fantastisk og jeg føler mig virkelig heldig at have fået den ”opvækst”.”
Hvis du skulle give dit eget 15-19årige jeg et godt råd, hvilket skulle det så være?
“Vær engageret, følg dit hjerte, arbejd sammen og husk at have det sjovt.”
Ole Rønø Clausen: “Geoscience er en del af løsningen”
Ole Rønø Clausen, lektor på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet og del af centerledelsen i Geocenter Danmark
“På Aarhus Universitet, hvor jeg sidder, kalder vi geofysik og geologi for Geoscience. Geoscience har her og nu en vigtig rolle i emner, der igen og igen er øverst på dagsordenen i den nationale og internationale debat. De fleste er efterhånden enige om, at klimaforandringerne og den grønne omstilling byder på store globale udfordringer.
Vi kommer til at opleve globale problemer med mangel på rent drikkevand og andre ressourcer samt et øget behov for klimatilpasning og udbredelse af grønne teknologier (fx vindmøller). Indfangning af CO2 og efterfølgende lagring i undergrunden er også en vigtig del af fremtidens grønne omstilling, hvis vi skal begrænse den globale opvarmning og dens forskellige følgevirkninger.
“Hvis vi vil løse de udfordringer, som vi står overfor, kræver det mange og forskellige veluddannede kandidater med geofaglige kompetencer”
Ole Rønø Clausen, lektor, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Og så er råstofferne i verden begrænsede og ikke mindst kan fordelingen af råstofferne ses som et geopolitisk problem. For eksempel er der lige nu stort fokus på, hvor mange af de råstoffer, der er essentielle for udviklingen af telekommunikation, batterier til elbiler mv. vi har – og hvem, der har adgang til dem.
Geoscience har i en del år af mange fejlagtigt været italesat som en del af problemet. Det skyldes nok mest at mange har forbundet det med produktion af olie og kul og miljøbelastende minedrift. Det er rigtigt, at der historisk set har været ansat geologer i energi- og mineselskaber. Men der har også været ansat ingeniører, økonomer og jurister, og præcis ligesom de andre fagområder, kan vi, der arbejder med og forsker i geoscience, også bidrage til at løse problemerne.
Geoscience er for eksempel relevant ved:
- deponering af CO2 i undergrunden, der er en oplagt mulighed for ikke bare at reducere CO2-udslippet, men at få reduceret CO2-indholdet i atmosfæren,
- regulere afvanding efter ekstreme vejrsituationer,
- optimere udvinding af grundvand – og finde rent grundvand,
- indkredse og afhjælpe store og mindre forureninger,
- forstå klimaændringernes konsekvenser for flora og fauna ved at se på fortidens klimaændringer. Det vil være vigtigt, hvis man vil forsøge klima-engineering,
- forstå og forudsige ”geo-hazards” f.eks. jordskred og relaterede tsunamier og kysterosion,
- udpege bæredygtige placering af energi-infrastruktur (f.eks. havvindmølleparker), og
- frigøre os for afhængighed af uforudsigelige udenlandske energikilder.
Med andre ord: Lidt ligesom de ord, som vi bruger til at omtale uddannelser og fagligheder, kan ændre sig, så ændrer de bidrag, som fagområderne kommer med til samfundet både lokalt og globalt sig også.
Hvis vi vil løse de udfordringer, som vi står overfor, kræver det mange og forskellige veluddannede kandidater med geofaglige kompetencer, der kan stå på skuldrene af stærke fagmiljøer på universiteterne og være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid.”
Fire spørgsmål til Ole Rønø Clausen, lektor ved Aarhus Universitet og del af centerledelsen i Geocenter Danmark
Hvis du ikke skulle arbejde med geovidenskab, hvad ville du så lave?
“Godt spørgsmål. Der er mange ting, der er vildt spændende, f.eks. arkæologi eller historie. Det skal være lidt som geologi, hvor man med spredte (fuldkomne) data skal fortælle den (forhåbentligt) rigtige historie.”
Hvad er dit faglige yndlingsemne?
“Bassinudvikling, m.a.o. det komplekse samspil mellem tektonik, klima og aflejring af sedimenter gennem tiden.”
Hvem er din faglige helt?
“Lauge Koch, en fantastisk organisator af indsamling af geologiske data fra Grønland (geologisk kortlægning), samt en ener, der turde gå mod den etablerede forskningsverden.”
Hvis du skulle give dit eget 15-19-årige jeg et godt råd, hvilket skulle det så være?
“Husk på at bevare nysgerrigheden overfor nyt samt være skeptisk overfor, hvad ”folk” betragter som fasttømret viden. Husk at stille spørgsmålstegn ved ALT.”
