Måne-kortet fra artiklen ‘One map to rule them all: Måne-kortet, der samlede alle tidligere Måne-kort’ er en smule komplekst. Til gengæld er det virkelig informativt, hvis man knækker koden, så det guider vi dig til her.
Kortet viser Månens overflade splittet op i tre: nordpol, sydpol og resten (se herunder). Det hele er farvekodet med 48 forskellige farver, som inddeler overfladen i en række forskellige geologiske enheder, eller fænomener, om man vil. Altså kratere, basaltsletter og så videre.
Dog er der i virkeligheden ’kun’ syv overordnede, geologiske enheder på Månen, i hvert fald ifølge geologerne bag kortet, og de 48 farver er dermed bare forskellige udgaver af de syv enheder. Hvilket er et væsentligt fremskridt i forhold til det foregående kort fra 2013, som havde hele 203 farvekoder. Se de syv herunder, samt tilhørende eksempler på kortet (bortset fra nr. 6, som kun kan ses på Månens bagside, som ikke er med i det viste udsnit).
i gamle kratere kaldet mare/maria. Desuden ses landingssteder for Apollo, Surveyor- og Lunafartøjer.
Aldersforskel fortæller historie
De 48 farver på kortet fortæller, udover hvilken type geologi der er tale om i det pågældende område, også, hvor gammelt det er. Farvekoderne er derfor arrangeret, så du læser tilbage i tiden, hvis du starter fra den gule kasse øverst til venstre og læser spalten ned, ligesom i en avis.
Ligesom Jorden har Månen nemlig fået inddelt sin historie i en geologisk tidsskala, hvor forskellige perioder har navne, som bruges til at identificere og samtidig aldersbestemme geologiske fænomener. De er også anvendt her.
Fordi Månen og Jorden er dannet ved samme sammenstød, starter tidsskalaerne samtidig, nemlig for godt 4,6 milliarder år siden. Månens tidsskala er inddelt i fem overordnede perioder, kaldet æoner, hvor den Kopernikanske er den nuværende. Altså den yngste. Så kommer Den Eratothenske, Imbriske, Nektariske og Præ-Nektariske Æon (se herunder.)
(Illustration: Lykke Sandal, Geoviden)
Derfor kan man finde kratere i mange forskellige farver på kortet, da der både er forskellige slags, OG fordi de forskellige slags optræder i forskellige aldre. Når man lægger informationen om geologien og alder sammen på kortet, giver det derfor både en rumlig og tidsmæssig ide om, hvordan overfladen er dannet, selvom det lige tager lidt tid at finde ud af, hvad der er hvad på kortet. Det hjælper samtidig at se efter forkortelserne, der hører til hver farve, da farverne på kortet kan være lidt svære at skelne mellem.
Med lidt koncentration kan du faktisk se en form for dybde i kortet ved at afkode, at alle de jordfarvede (grå/rosa-brune) områder er de mest oprindelige dele af overfladen, altså de ældste. Det er så dem i højre spalte, hvor de allerældste er nederst i højre hjørne. Resten er kommet til senere og har ændret overfladen det pågældende sted. Måne-kortet fungerer altså både som et normalt ’hvor ligger det henne, og hvad er det?’-kort, og som en oversigt over Månens udviklingshistorie.
Prøv at downloade kortet her øverst på siden og se, om du for eksempel kan finde:
- Eksempler på geologi fra hver af de fem æoner (Den Kopernikanske, Eratothenske, Imbriske, Nektariske og Præ-Nektariske).
- Et krater i et ældre krater.
- Et krater, der efterfølgende er fyldt ud med lava.
Læs artiklen: One map to rule them all: Måne-kortet, der samlede alle tidligere Måne-kort
