Hvor mange vulkaner findes der på Jorden? Hvad er ‘Ring of fire’, og hvorfor er magma megasejt? Det – og meget mere – kan du få svar på her.
Hvad vulkaner gemmer på
En aktiv vulkan er under overfladen fyldt med smeltet stenmasse, som kaldes magma. Når magmaen under et udbrud forlader vulkanens indre, kommer den ud som lavastrømme, gas og løse, faste fragmenter, der slynges ud af vulkanen, hvis den er meget eksplosiv.
De løse fragmenter kaldes også for pyroklaster og inddeles efter deres størrelse: Aske er finest, så kommer lapilli og herefter større fragmenter som bomber og blokke. Under Mount St. Helens-udbruddet i 1980 blev der f.eks. registreret blokke, der vejede flere hundrede tons, som blev kastet op til flere kilometer væk fra krateret!
Vulkaner tæt på dig
Njaaa, tænker du måske. Det er da noget pjat. Men den er god nok: Vi skal faktisk slet ikke så langt væk for at møde en vaskeægte vulkan – og der er stadig liv at spore i den!
Supervulkaner laver huller i jorden
Nogle vulkaner eksploderer med så stor en kraft, når de går i udbrud, at vi kalder dem supervulkaner. De ligger helt i top på VEI-skalaen (Vulkansk Eksplosivitets-Index), hvilket betyder, at materialet, der sendes ud i atmosfæren fra et enkelt udbrud, overstiger 1.000 kubikkilometer.
Det særlige ved supervulkaner er, at de ikke danner et bjerg. De enorme mængder magma får jordskorpen til at kollapse og synke sammen, så der i stedet dannes en kraterlignende fordybning, der kaldes en caldera (kedel på spansk). Den kan være så stor, at man ikke kan se fra den ene ende til den anden.
Materialet fra udbruddet sendes ud i atmosfæren og spredes over et enormt område. De største vulkanudbrud på Jorden sker med nogle hundredetusind års mellemrum. Du kan blandt andet opleve calderaer efter supervulkaner i New Zealand (Lake Taupo) og i Wyoming i USA (Yellowstone Caldera her på billedet).
WOW! Vulkanisme er faktisk grunden til, at vi kan gå tørskoede rundt her på kloden. Jordens skorpe er nemlig dannet gennem vulkanisme over milliarder af år.
Våde vulkaner
Tre fjerdedele af alle vulkaner er undersøiske, og i Island og visse steder i Antarktis ligger de endda under iskapper. På billedet her ses en såkaldt ‘black smoker’, som er aflejringer af jernsulfid. De er sorte – deraf navnet. En black smoker fungerer som ‘udstødningsrør’ for cirkulation af havvand ned gennem jordskorpen. Vandet er 300 til 400 grader varmt, når det kommer ud på havbunden.
Megasej flydende magma
Magma består af tre komponenter:
- Smelte (typisk silikat-smelte)
- Mineralkrystaller
- Gasser (som under højt tryk er opløst i smelten, og under lavt tryk ‘afblandes’ til bobler i smelten og har betydning for, hvor eksplosivt et udbrud er)
Magma kan være både flydende som sirup eller bolsjemasse og så sej, at den størkner, før den når særlig langt. Magmaens sejhed kaldes i fagsprog for viskositet og afhænger af dens kemiske sammensætning og temperatur.
En farlig fætter
Vulkaner er fascinerende og fantastiske – og dødsensfarlige. Ud over det indlysende (at der kommer noget brændende varmt flydende materiale op af jorden, og det kan ødelægge mennesker, bygninger og natur), kan vulkansk aktivitet også føre en masse naturhændelser og -katastrofer med sig:
- Giftige gasser
- Jordskælv (kan udløse vulkanudbrud)
- Tsunamier
- Oversvømmelser
- Pyroklastiske strømme (glohede laviner af gas og pyroklastisk materiale)
- Lahars (vulkanske mudderstrømme)
- Aske
- Giftige gasser
