Fantastiske, fascinerende vulkaner #2

Hvor mange vulkaner findes der på Jorden? Hvad er ‘Ring of fire’, og hvorfor er magma megasejt? Det – og meget mere – kan du få svar på her.

En hel del vulkaner

Der findes cirka 2.500 vulkaner, som er potentielt aktive. Af dem er 50-60 i gennemsnit i udbrud inden for samme år. De er knyttet til nogle ganske bestemte, mere eller mindre lineære zoner eller kæder i et særligt mønster rundt omkring på Jorden. Hovedparten er såkaldte subduktions- og konstruktionszone-vulkaner og ligger langs med eller i nærheden af de tektoniske pladegrænser. Kun få findes inde på selve pladerne og kaldes hotspot-vulkaner. På side 8 kan du læse mere om de forskellige vulkantyper.

’Ring of Fire’ eller ’Ildringen’ er et 40.000 kilometer langt bælte, der omkranser Stillehavet. Det løber langs med de tektoniske plader, og 75 procent af alle Jordens vulkaner findes her. De mange vulkaner skyldes den høje koncentration af subduktionszoner, hvor oceaniske plader tvinges ned under kontinentale plader. Det skaber ideelle forhold for vulkanisme.

Voldsomme vulkanudbrud

74.000 år siden
Vulkanen Toba gik i udbrud på den indonesiske ø Sumatra og sendte Jorden ind i en vulkansk vinter. Omkring 60 procent af Jordens befolkning blev udryddet. Calderaen, der opstod efter udbruddet, udgør nu verdens største kratersø, og i 2020 blev området udnævnt til UNESCO Global Geopark.

79 år før vores tidsregning: Somma-Vesuv
Et udbrud blæste toppen af vulkanen Somma i Italien, og byerne Herkulaneum og Pompeji blev begravet i aske. I krateret fra Somma rejste sig efterfølgende vulkanen Vesuv, som tårner sig op over byen Napoli. Nutidens arkæologiske udgravninger har gjort Somma-udbruddet særligt berømt, efter man i nyere tid fandt de jordiske rester af askeindstøbte folk og dyr i obskure stillinger.

1883: Krakatau
Den indonesiske vulkan har efter sigende leveret det højeste brag nogensinde målt, da den i 1883 gik i udbrud med en voldsom eksplosion, hvor trykbølgen gik hele syv gange rundt om Jorden. Selvom vulkanen lå langt fra beboede områder, gjorde udbruddet stor skade og skabte tsunamier, der ramte kyster langt væk og dræbte tusindvis af mennesker.

1980: Mount St. Helens
18. maj 1980 eksploderede Mount St. Helens-vulkanen i staten Washington i USA med en enorm kraft. Den udsendte en massiv trykbølge, der på få minutter dræbte alt inden for et område på 600 km². Det er det mest ødelæggende og dødbringende vulkanudbrud i USA’s historie, og 57 mennesker mistede livet.

2010: Eyjafallajokull
Eyjafjallajökull er en islandsk vulkan, der ligger under en gletsjer. Vulkanen har været i udbrud flere gange siden den seneste istid. Et af de bedst kendte udbrud var i 2010, da støv fra udbruddet lukkede store dele af lufttrafikken i seks dage og påvirkede over 10 millioner passagerer.

2022: Mauna Loa
Verdens største vulkan, Mauna Loa på Hawaii, rejser sig mere end ni kilometer fra havbunden og har haft 33 dokumenterede udbrud siden 1843. I 2022 gik det løs igen for første gang siden 1984. Heldigvis kom ingen til skade.

Hvert tiende eller titusinde år

Hvert år går cirka 50 til 60 vulkaner i udbrud. Nogle vulkaner går i udbrud nærmest hele tiden, f.eks. Etna (på billedet her) og Stromboli i Italien, mens der for andre kan gå alt fra 10 til 10.000 år mellem to udbrud.

Solsystemets største vulkan!

Hvis man skal se den største vulkan (målt i volumen) i vores solsystem, kræver det en tur til Mars. Her ligger giganten Olympus Mons og troner! Den er 100 gange større end skjoldvulkanen Mauna Loa, som er Jordens største aktive vulkan. Mauna Loa er ellers også en kæmpe. Den dækker et areal på omkring 5.271 kvadratkilometer og er en ud af seks hotspot-vulkaner, der udgør øgruppen Hawaii. Den største inaktive vulkan regnes for at være Tamu Massif, som ligger på bunden af det nordvestlige Stillehav 1.600 kilometer fra Japans kyst.

Vulkansk grød … Ordet vulkan menes at være afledt af romernes navn for ildguden Vulkanus. Magma er desuden det græske ord for grød.

Vulkansk bjergart kan bruges til CO2-lagring

I Island har forskning vist, at den vulkanske undergrund, som består af bjergarten basalt, er virkelig velegnet til at lagre CO₂. Det udnytter CCS-anlægget Orca, som åbnede i september 2021. Det er det første og (i skrivende stund) største af sin slags, som suger CO₂ direkte ud af luften (kaldet Direct Air Capture) og lagrer det dybt nede i undergrunden.

Læs mere om CO₂-lagring i vores to temaer fra hhv. 2024 og 2020.

Flere indlæg