Nordsøens havbund er mangfoldig og huser både koraller, hajer og søanemoner. Et hold forskere tog for nylig turen derud for at kortlægge havbunden og dens beboere, hvilket kan hjælpe med at optimere både benyttelse og beskyttelse af områderne.
Mange forestiller sig måske, at havbunden blot er flad og består af sand. Men mange steder er den faktisk meget varieret med stenrev, sandsletter, sandbanker, lavninger og forhøjninger. For eksempel i to områder i den danske del af Nordsøen, som et hold forskere færdiggjorde en omfattende kortlægning af i 2020. Her ønskede Miljøstyrelsen nemlig at få kortlagt de dele af havbunden, hvor der var sparsom viden, men hvor tidligere kortlægninger antydede, at der var en relativt høj diversitet af substrater (havbundstyper) og habitattyper (levesteder).
”Vi kortlagde derfor områderne i henhold til substrattyper og habitattyper sammen med beskrivelse og kortlægning af artssammensætningen og artsdiversiteten af plante- og dyreliv knyttet til de forskellige substrattyper.” Sådan fortæller projektleder Zyad Al-Hamdani fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), som stod for koordineringen af kortlægningen, hvor også konsulentfirmaet WSP deltog.
Kortlægningsholdet stævnede ud i 2019 med opmålingsskibet Skoven og sejlede i løbet af sommeren zigzag-mønster hen over to enorme områder på havet kaldet henholdsvis Nordsøen Øst (A1) og Doggerbanke Tail End (A2, se herunder).
Her scannede de havbunden med diverse måleinstrumenter for at kunne dele havbunden ind i en række prædefinerede substrattyper, samt hvor mange forskellige levesteder, der knytter sig til dem (se gennemgang af begge dele længere nede).
Tydelige trawlspor
Noget, der stak i øjnene undervejs i kortlægningen af de to områder, var de tydelige spor af menneskelig aktivitet, som eksempelvis bundtrawling, over store dele af havbunden (se nedenfor).
”Der var tydelige spor efter trawlaktivitet derude. Trawlsporene stod klart frem på vores scannings-billeder af havbunden, og vi fandt dem i store dele af begge områder,” siger GEUS-naturgeograf Lars Ø. Hansen, som også var en del af kortlægningsholdet.
Han pointerer dog, at han og holdet ikke kunne se på billederne eller målingerne, hvor gamle trawlsporene var. Derfor kunne de ikke sige, om sporene var fra en meget lang periode eller alle sammen lavet for nylig.
”Det ændrer dog ikke ved, at de er der, og at det er et eksempel på spredningen af menneskelige aktiviteter på havbunden,” siger Lars Ø. Hansen.
Forskerholdet foreslog derfor også i deres afsluttende rapport, at der bliver igangsat et nyt projekt, som undersøger trawlsporene nærmere. Der kan nemlig være effekter af trawling, som man endnu ikke kender til fulde.
”Blandt andet viser andre studier, at havbunden bliver dårligere til at optage kulstof, hvis den er blevet forstyrret af trawling; og derudover kan forstyrrelse af havbunden ved trawling medføre frigivelse af kulstof fra havbunden. Det er vigtigt at undersøge, hvilken betydning det har i forskellige områder i Nordsøen,” siger GEUS-seniorforsker Verner B. Ernstsen, der også deltog i kortlægningsopgaven.
Syv forskellige typer havbund
Ud over trawlspor, et par skibsvrag og nogle rørledninger fandt forskerne dog også det, de ledte efter: en masse forskelligartet havbund og levesteder. Syv forskellige typer af substrater med op til otte forskellige habitater blev det til for de to områder til sammen. Hvilket var flere, end der blev fundet i den første kortlægning af områderne foretaget i 2011.
Denne gang sejlede holdet med afstande på 1,5 kilometer mellem sejllinjerne, hvor man i 2011-kortlægningen havde 15 kilometer mellem linjerne. Måleinstrumenterne kan kun måle nogle hundrede meter til hver side af den linje, så jo tættere linjerne er på hinanden, des mere kortlægges. Dermed er en langt større del af havbunden denne gang inkluderet med faktiske målinger, samtidig med at måleudstyr og metoder også er blevet bedre på de små ti år.
Selvom der stadig er et stykke vej til en fuldt dækkende kortlægning, hvor der ikke er mellemrum mellem sejllinjerne, så er vores billede af havbunden i de to områder altså blevet meget bedre. Der er simpelthen kommet flere pixels, så detaljerne på havbunden kan ses.
Grunden til, at man deler kortlægningen op i forskellige bundtyper og levesteder, er, at der godt kan være forskellige levesteder på samme type bund, da bundtypen blandt andet kan findes i flere forskellige dybder. Dybderne er afgørende, da det har betydning for lysintensiteten, fordi lyset bliver svagere, jo dybere man kommer ned i vandet. Lysintensiteten har stor betydning for, hvilke planter der kan leve. Og om der overhovedet kan leve planter, eller om der mest er dyr. På bundtyper på dybt vand vil der for eksempel ikke kunne leve havplanter som søgræs og alger, men måske i stedet koldtvandskoraller og andre dyrearter (koraller regnes som en slags dyr).
Fra havbund til habitat
Ud over at sejle frem og tilbage med måleudstyret blev der taget prøver fra havbunden for at undersøge, hvilke bunddyr der knytter sig til de forskellige substrattyper og habitattyper. Prøverne fra havbunden blev siet, og alle de dyr, der levede i sedimentet, blev sorteret, talt og artsbestemt.
En undervandsdrone blev også sat i vandet på en lang række udvalgte steder spredt ud over begge områder. Her optog den video af, hvad der levede på og lige oven over havbunden. Noget, holdet både brugte til rent faktisk at se, hvad der levede, men også til at dobbelttjekke og justere de geofysiske målinger af havbunden.
Resultatet af det hele blev, at Nordsøen Øst (A1) var mest forskelligartet, især den nordlige del. Her fandt holdet alle syv substrattyper på listen, selvom sand (kaldet 1b i tabel nedenfor) var klart den dominerende. Doggerbanke Tail End var lidt mindre mangfoldig og havde fire substrattyper, også mest sand af typen 1b. Holdet kortlagde desuden otte forskellige habitattyper i Nordsøen Øst og seks i Doggerbanke Tail End. Et resultat, der ifølge forskerne selv faktisk lå indenfor det, de havde regnet med, og som med kortlægningen nu kan dokumenteres sort på hvidt.
”Overordnet har kortlægningen forbedret datagrundlaget og dermed skabt et grundlag (en baseline’) for yderligere og mere detaljeret kortlægning med henblik på estimering og vurdering af havbundens naturlige dynamiske forhold, naturlige variabilitet og biologi. Kortlægningen er dermed også et første vigtigt skridt mod at kunne estimere og vurdere tab og forstyrrelse af havbundens substrattyper og dermed overordnede habitattyper,” siger Verner B. Ernstsen.
Når man undersøger noget i større detaljegrad, som nu med denne kortlægning, var det forventeligt at finde flere detaljer. Altså en mere præcis rumlig fordeling af bundtyper og levesteder sammenlagt med de menneskelige påvirkninger som trawlfiskeri og rørledninger.
”Hver gang vi kigger i større detaljegrad på havbunden, ser vi også de menneskeskabte påvirkninger i større detalje,” slutter han.
Habitattyper: Cirka-hvaffor-noget?!
En habitattype defineres ved en kombination af bl.a. typen af substrat, vanddybde og lysforhold, som har betydning for, hvad der kan leve der. Habitattyperne har mindre mundrette navne som f.eks. offshore cirkalittoralt mudder (fra tabel herover). Der er dog blot tale om fire forskellige typer sediment (mudder, sand, groft og blandet sediment) inddelt i to forskellige dybder (cirkalittoralt og offshore cirkalittoralt). ’Cirkalittoralt’ betyder nemlig bare ’tæt på kysten’, i denne forbindelse en dybdezone defineret ved, at der stadig lige akkurat er lys nok til, at der kan gro planter, men kun ganske få. Et skridt dybere nede og derfor typisk også længere fra kysten, i offshore cirkalittoral-zonen, er der ikke lys nok til planter. Her finder man næsten kun dyr og spredte koldtvandskoraller m.m. De flotte navne ovenfor viser altså bare (lidt forsimplet), hvilket substrat det er, og i hvilken dybde.
Mød eksperten
Verner B. Ernstsen
Seniorforsker, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Zyad Al-Hamdani
Emeritus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Lars Ø. Hansen
Naturgeograf, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
