I 1800-tallet drog den tyske videnskabsmand Alexander von Humboldt ud på lange ekspeditioner og kom hjem med kufferten fuld af oplevelser, opdagelser og et helt nyt syn på forbindelsen mellem natur og menneske. Hans forskning resulterede i en række innovative kort, som skubbede naturvidenskabelig forståelse og formidling i en retning, der skulle vise sig at have stor betydning for eftertiden. Og hans arbejde er stadig relevant i dag i forhold til klimakrise og tab af biodiversitet.
Brede guldrammer med malerier af yndige blomster, fugle i flugt og hav i oprør. Naturen har inspireret kunsten i århundreder, og 1800-tallet var ingen undtagelse. Det var dog sjældent, at det gik den modsatte vej – altså at naturvidenskaben lod sig inspirere af kunsten. Var man for eksempel biolog og skulle præsentere sine resultater, var det i lange kolonner med tal, opmålinger og navne. Det kunne være registreringer af bestemte blomster eller skemaer over nedbør. Den slags. Knastørt og ret kedeligt at se på – og umuligt at forstå for andre end fagfolk.
Illustration:
Se kortet i stort format
Men det ændrede sig, da den tyske videnskabsmand Alexander von Humboldt i 1799 ankom til Sydamerika. Der udforskede han blandt andet vulkanen Chimborazo i Ecuador og andre områder i Andesbjergene og studerede intenst naturen omkring sig; både flora og fauna, vejr og vind. Han målte og vejede alting systematisk og kom hjem med bunker af håndskrevne noter om udbredelsen af forskellige arter og eksemplarer af planter, der aldrig før var registreret.
Humboldt holdt sig ikke til en enkelt disciplin, men var både botaniker, geolog, meteorolog og fysiker, når han var i felten. Og ud af alt hans hårde arbejde kom noget, der var nyt for hans tid. Humboldt valgte nemlig at formidle sine mange fund og optegnelser i en række kunstfærdige og informativt udformede kort, som han fik en billedkunstner til at tegne. På de kort samlede han en hel masse viden i én og samme illustration – et greb, der gjorde, at han for eftertiden blev kendt som den, der lavede verdens første infografik.
Illustration:
Se kortet i stort format
Store og små sammenhænge
På Humboldts tid var den dominerende opfattelse af verden, at mennesket var i centrum og hævet over alt andet liv på Jorden. Den forestilling udfordrede
Alexander von Humboldts forskning, og hans detaljerede kort var ikke kun noget nyt visuelt – de var også udtryk for en helt ny tankegang. Det fortæller Naia Morueta-
Holme, som er ph.d. i biologi og adjunkt ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Globe Institute på Københavns Universitet:
”Humboldt var en af de første til at se holistisk på naturen. Han mente, at vi var nødt til at betragte hver enkelt plante og hvert enkelt dyr som en del af en større helhed og ikke uafhængigt af hinanden. Han forsøgte at forstå, hvordan alting er forbundet, ikke mindst naturen og mennesket.”
Humboldts første og nok mest berømte ‘infografik’: Alle hans målinger og observationer fra vulkanen Chimborazo i Ecuador samlet på én tegning. Udgivet i 1805 i bogen ‘Essai sur la géographie des plantes’, der blev en global bestseller.
Se kortet i stort format
Også relevant i dag
Naia Morueta-Holme har sammen med et hold forskere fulgt i Humboldts fodspor i 2012, da hun som en del af sin ph.d. rejste til Ecuador. Her gentog de en del af de registreringer af planteliv, som Humboldt lavede på vulkanen Chimborazo. Ved at sammenligne deres egne fund med resultaterne fra dengang kunne Naia Morueta-Holme og holdet se, hvordan udbredelsen af visse arter havde ændret sig. Meget af vegetationen var rykket højere op i terrænet, hvilket formentlig skyldes klimaforandringer, i hvert fald til dels. Præcis som Humboldt kunne de se de negative effekter, som menneskets handlinger havde på naturen. Hans forskning viste, at begivenheder ét sted på Jorden kan have konsekvenser et andet sted, fordi alting hænger sammen. Det er netop forståelsen af de små og store vigtige sammenhænge på Jorden – vejrsystemer, økosystemer, havstrømme og så videre – som kan forklare de klimaforandringer og det tab af arter, vi oplever i dag. Derfor er den tyske videnskabsmands forskning ifølge Naia Morueta-Holme stadig relevant her mange år senere:
”Vi kan bruge Humboldts arbejde direkte i form af de data, han har samlet ind. Dem kan vi genbesøge og se på, hvordan de har ændret sig over tid. Og så ligger hele hans holdning til grund for den måde, vi i dag ser på naturen og dens systemer, og hvordan det hele hænger sammen.”
På sin vis kan man sige, at Alexander von Humboldt gav os nøglen til at forstå, hvilken effekt klimaforandringer har på biodiversitet, altså naturens mangfoldighed – men uden at han vidste, at det var det, han gjorde. Han gjorde det klart, at natur og mennesker påvirker hinanden indbyrdes, og påviste direkte eksempler på steder, hvor mennesker havde ødelagt hele økosystemer på ganske få år.
Naia Morueta-Holme er ph.d. i biologi og adjunkt ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Globe Institute på Københavns Universitet, hvor hun forsker i menneskets indflydelse på naturen i relation til blandt andet klimaforandringer. Hun har fulgt i fodsporene på Alexander von Humboldt i Ecuador, da hun lavede ph.d. I sommeren 2023 har hun været i Grønland for at gå i fodsporene på danske botanikere.
Æstetik er vigtig
Den nye viden, som Humboldt havde forsket sig frem til, arbejdede han hårdt på at få bredt ud til offentligheden. Han skrev artikler i aviser og tidsskrifter og prøvede at oplyse befolkningen ved at tage ud for at fortælle om sine opdagelser.
”Humboldt ville dele sin begejstring for naturen og de fantastiske væsner og planter, som den består af. Til det formål spillede hans omhyggeligt illustrerede kort en vigtig æstestisk rolle,” forklarer Naia Morueta-Holme.
Der sker nemlig noget med os, når vi får lov at opleve verden med flere sanser. Vi lærer og lagrer bedre, når vi mærker, lytter og betrager et materiale. Æstetik er derfor ifølge Naia Morueta-Holme et vigtigt redskab til at opleve og forstå sammenhænge i naturen, uanset om emnet er biologi, geologi eller fysik.
”Gode illustrationer kan vække vores interesse. De kan få os til at se værdien i at værne om naturen og bevare den også for fremtidige generationer. Mennesker er meget styrede af følelser i beslutningsprocesser, og der kan kort, figurer og andre former for kunst være et godt greb til at hjælpe os med at forstå komplekse sammenhænge og samtidig røre os,” konkluderer Naia Morueta-Holme.
NØGLEBEGREB: INFOGRAFIK
En infografik er information, data eller viden præsenteret visuelt, f.eks. i form af illustrationer. Infografik er god at bruge til at give overblik og forklare komplicerede sammenhænge.
