…men der skal mere til. For det kræver en stor global opskalering af CO₂-fangst og -lagring, hvis det skal batte noget i klimakampen, lyder det fra den internationale tænketank Global CCS Institute. Men hvordan står det egentlig til med CO₂-lagring på verdensplan?
Tager man et kig på kortet over Europa i cirklen i boksen herunder, er der en hel del grå felter. De indikerer, at undergrunden består af bjergarter, der potentielt er egnet til at lagre CO₂. Og netop CO₂-fangst og -lagring, i daglig tale CCS, er et område i vækst. Sådan lyder vurderingen fra den internationale tænketank Global CCS Institute, som i deres nyeste rapport ’Global Status of CCS 2023’ gør status over udviklingen inden for CCS på verdensplan.
Stigende incitament
Ifølge tænketanken er der sket en markant udvikling, siden de udgav den forrige rapport i 2022. Flere nye projekter har set dagens lys, og der er et øget fokus på at udvikle teknologier til at fange og lagre CO2. Det skyldes blandt andet, at der er et stigende incitament for politikere og beslutningstagere til at sætte skub i den grønne omstilling og investere i udviklingen af CCS, især i Europa og Nordamerika.
Hele verden skal være med
Et af målene i Parisaftalen, som er en juridisk bindende klimaaftale indgået af de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention, er at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Hvis det skal nås, er der dog ifølge Global CCS Institute brug for en massiv opskalering. Det vil kræve, at ikke kun de vestlige lande, men også resten af verden, sætter CCS højt på den politiske dagsorden.
Europas potentiale
Eksperter vurderer, at Europa har kapacitet til at lagre op til 500 milliarder tons CO₂, eller cirka 300 års CO₂-udledning fra alle regionens industrier og kraftproduktion. Store områder af regionen har en geologi, der egner sig til CO₂-lagring (de grå felter på kortet til højre), men det er nødvendigt med flere undersøgelser. I øjeblikket er detaljerede vurderinger af potentielle CO₂-lagringssteder ofte begrænset til områder, der allerede er blevet udforsket ift. olie og gas.
1. USA har mest plads
Undergrunden i USA er det sted i verden, hvor undergrunden ser ud til at kunne lagre mest CO2 – helt op til 21.000 milliarder tons. FN’s klimapanel, IPCC, anslår, at der i år 2100 skal være fjernet og lagret ca. 1.200 milliarder ton CO2 for at nå klimamålene, så teoretisk er der rigelig plads under USA. I 2022 begyndte virksomheden Red Trail Energy at fange og lagre CO2 fra deres ethanolanlæg i North Dakota. Dermed er North Dakota den første amerikanske delstatsmyndighed, der udsteder en tilladelse til CCS.
2. Fra CO₂ til danskvand til sten
I Island har forskning vist, at den vulkanske undergrund, som består af bjergarten basalt, er virkelig velegnet til at lagre CO2. Det udnytter CCS-anlægget Orca, som åbende i september 2021. Det er det første og (i skrivende stund) største af sin slags, som suger CO2 direkte ud af luften (kaldet Direct Air Capture) og lagrer det dybt nede i undergrunden.
Inden CO2’en pumpes ned, blandes den med store mængder vand. Blandingen af vand og CO2 resulterer i en væske, der minder lidt om danskvand. Nede i undergrunden reagerer væsken med basaltstenen og laver mineralet karbonat, og i løbet af kun to år (meget kort tid geologisk set!) bliver ’danskvandet’ til solid sten.
3. Norge har gang i udviklingen
Norge har indtil videre to storskalaanlæg til havs, Sleipner og Snöhvit. Begge er koblet til naturgasproduktion, hvor de filtrerer og genlagrer CO2 fra den naturgas, der pumpes op. Sleipner blev indviet i 1996 og er det første storskalaanlæg i verden bygget på havet.
Derudover er en række store norske selskaber med støtte fra den norske stat i gang med projektet ’Northern Lights’, hvor der bygges skibe og anlæg både på land (som på billedet herover) og til vands. Så kan nordmændene transportere og lagre endnu mere CO2 under havets bund. Northern Lights begynder at lagre CO₂ i 2024 og forventer at kunne modtage 1,5 Mt (megaton per år).
CCS på verdensplan
På kortet herunder kan du få et overblik over, hvor udbredt Carbon Capture and Storage (CCS), også kaldet CO2-lagring, er på verdensplan. Farven på prikkerne indikerer, hvor langt det enkelte projekt er i sin udvikling.
Klik på billedet for at forstørre det.
