Hvis vi gerne vil forandre og være i verden på en god måde, er det vigtigt at forstå den.
Én vil gerne arbejde med at finde metaller under havbunden til den grønne omstilling. En anden vil gerne arbejde med CO2-lagring i undergrunden. En tredje vil gerne være med til at planlægge mere bæredygtige byer. På de næste sider kan du møde otte studerende fra geofaglige uddannelser, som fortæller om, hvorfor de vil arbejde med geovidenskab. Det er der mange gode grunde til, men fælles for mange af dem er, at de vil bidrage til at påvirke samfundet i en grønnere og mere bæredygtig retning. Hvilket indiskutabelt må være der, vi er nået til: at gøre noget aktivt ved problemerne. Nu er vi efterhånden ret enige om, at de er der. Når man ser sig om efter konkrete løsninger, hviler slående mange af dem på geovidenskaben. Hvilket måske ikke er så mærkeligt, givet at det er videnskaben om Jorden, dens liv og ressourcer.
“Handler det ikke bare om at kende forskel på sten?” hører man nogle gange spurgt om geofagene, og jo, sommetider handler det om sten. Og noget handler om at kende forskel på dem. Geovidenskab går dog langt ud over at holde to sten op foran sig og erklære at den ene er rhombeporfyr og den anden granit. Hvis der skal etableres CO2-lagre i undergrunden, er det for eksempel afgørende at kende forskel på områder i undergrunden, der egner sig godt til at holde på CO2, og områder, der ikke gør. Et elektrificeret samfund kræver uendelige kilometer ledninger, der skal fordele den grønne strøm. Hvor skal alt kobberet til de ledninger komme fra? Det kommer fra jorden – fra ‘sten’ (korrekt kaldet bjergarter). Men hvilke sten, og hvor befinder de sig? At finde, beskytte og bæredygtigt udnytte Jordens ressourcer kræver, at man forstår deres kredsløb, dynamikker og udviklinger over tid, herunder Jordens egen udvikling over tid. Tingene ændrer sig, og det kræver kloge folk at ændre samfundet med i den rigtige retning.
I det nye Geoviden-tema vil vi gerne klart deklarere, at vi gør reklame for geovidenskabelige uddannelser, hvilket du måske nok har gættet. Optaget på de vigtige studier har i de senere år været faldende, og det mener vi er et problem. Institutleder Claus Beier fra Geovidenskab og Naturressourcer på Københavns Universitet skriver i et debatindlæg på geoviden.dk, at det måske skyldes, at vi simpelthen ikke har råbt højt nok om alt det spændende, sjove og vigtige, man kan lave med sådan en uddannelse. Om, hvad man egentlig laver i et arbejde indenfor det geofaglige felt. Temaet for denne omgang Geoviden er derfor et karrieretema, hvor du kan møde mange forskellige eksempler på geofaglige liv. Både forskere og folk i mere praktiske eller politiske job. Hvordan ser en typisk uge for eksempel ud, når du arbejder med vulkaner på Hawaii, med sand i Afrika, med smeltende indlandsis eller jordforurening? Vi ser på både det, der er fantastisk, og det, som kan være svært. Undervejs kan du læse, hvad folk ville råde sig selv til, hvis de skulle vælge helt forfra.
Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
Redaktør, Geoviden
Malene David Jensen-Juul
Gæsteredaktør på det aktuelle tema
