Når det regner mere, dannes der mere grundvand, og derfor stiger grundvandsspejlet. På et interaktivt grundvandskort kan du selv se hvor og hvor meget.
Hvor meget grundvand der dannes i et område, afhænger af mængden af nedbør minus fordampning, overfladisk afstrømning og oppumpning. Det kaldes også nettonedbør. I artiklen ‘Klimaforandringerne får grundvandet til at stige’ kan du læse, at nedbørsmængderne i Danmark kommer til at stige, og ved at koble den viden med med de tilgængelige data om grundvandsbalancen i Danmark kan vi få et bud på, hvordan udviklingen i nedbør påvirker grundvandsstanden fremover.
Derfor har det tidligere Klima- og Energiministerium og nu Miljøstyrelsen fået lavet et interaktivt grundvandskort, der viser netop det. Her er det muligt at se, hvor højt grundvandet i gennemsnit vil stå i Danmark i år 2050 sammenlignet med, hvor højt det står i dag:
Her kan du for eksempel sammenligne grundvandsstanden i dag med forskellige estimater for ændringen frem mod 2050. Kortet bygger på et klimascenarie, kaldet A1B, hvor verden frem mod år 2050 skifter til en energiforsyning, der er spredt jævnt ud over mange kilder og altså ikke længere har fokus på fossilt brændsel. Det vil sige sådan et mellemgodt scenarie for vores grønne omstilling.
Ligesom estimaterne for nedbør og temperatur i artiklen Klimaforandringerne får grundvandet til at stige bygger grundvandsestimaterne dog i sig selv på flere forskellige klimamodeller, som giver lidt forskellige bud på, hvordan grundvandet reagerer på forholdene ved scenarie A1B. På den måde får man det bedst mulige billede af, hvad der kan tænkes at komme til at ske.
Læs også: 23-årig model holder styr på Danmarks vand
For nemheds skyld er resultatet delt op i tre, så man ikke ser alle modellernes spredning på én gang. Man kan altså vælge at se grundvandsstanden givet ved:
1. Den del af estimatet, der viser den største stigning i nedbør frem mod 2050 (‘våd klimamodel‘).
2. Den del af estimatet, der viser en middel stigning i nedbør frem mod 2050 (‘median klimamodel’).
3. Den del af estimatet, der viser den mindste stigning i nedbør frem mod 2050 (‘tør klimamodel’).
Derudover kan man også vælge at se den grundvandsstand, der var middelniveauet for perioden 1991 til 2010. Altså et omtrentligt billede på ‘nutiden’, man kan bruge som sammenligning.
Fremtidens grundvand i Kolding
Nogle steder, hvor grundvandet allerede ligger højt, vil grundvandet lejlighedsvis eller permanent bevæge sig op over eller lige ved terrænniveau med de stigende nedbørsmængder. Det er selvsagt et problem for huse, veje og anden infrastruktur.
Eksempelvis kan man zoome ind på Kolding og vælge middel grundvandstand, altså den mest almindelige i det, modellen regner som nutiden (gennemsnit 1991-2010). Det ser således ud:
Firkanterne svarer til 500 x 500 meter, som er den mindste opløsning, computermodellen kan regne ud. Farverne viser, hvor langt der er fra terrænoverfladen til grundvandsspejlet. Røde farver er langt, og blå er kort. Det viser, at en god del af Kolding bymidte har grundvand, der ligger mellem nul og en meter under overfladen (dueblå farve).
Kigger vi ud i fremtiden og skifter modellen til at vise middelgrundvandstanden i 2021-2015 under forudsætning af den våde klimamodel, ser kortet sådan her ud:
Her er den gennemsnitlige grundvandstand steget med mellem nul og 1 meter, som jo også var det, den er på i dag. Altså vil grundvandet sandsynligvis nå terrænniveau som den normale tilstand i denne periode. Det vil sige, at der sandsynligvis er brug for klimasikring for at undgå oversvømmede kældre med mere. I en enkelt firkant viser modellen endda, at vandet vil stige mellem en og to meter fra det nuværende niveau (svagt gul), så her vil grundvandet altså sandsynligvis nå over terrænet i normal tilstand.
Modellen kan også vise fremtidens sandsynlige niveau, når grundvandet står højt, altså niveauer over det mest almindelige niveau. Grundvandsniveauet stiger og falder jo, afhængigt af hvor meget det regner. Nogle gange vil det derfor stå højere, og modellen viser så at sige, hvor galt det kan gå. Lige med Kolding bymidte er der dog ikke den store forskel fra middel til høj grundvandstand (se herunder), det er kun i de nærliggende områder, hvor grundvandet normalt ligger lidt dybere, at der sker en stigning. Det er dog meget forskelligt rundt om i landet.
Beregningerne bygger på den såkaldte DK-model, der modellerer ferskvandskredsløbet i hele Danmark i felter på 500 x 500 meter. Grundvandskortet er lavet med data fra GEUS og med støtte fra Koordineringsenheden for Forskning i Klimatilpasning (KFT).
NB! Der er en række usikkerheder forbundet med alle estimaterne, så kortet kan altså ikke bruges som eneste basis for beslutninger om for eksempel klimasikring af kælderen.
Læs mere om det på klimatilpasning.dk
