… eller rettere: Hvorfor smelter Jorden kun nogle steder og ikke andre? Det meste af jordskorpen er – heldigvis for os – fast, men nogle steder i undergrunden sker der opsmeltning, som danner vulkaner på overfladen.
Alt har et såkaldt smeltepunkt, hvor tilstanden skifter fra fast til flydende. Det gælder for vand, for chokolade og for bjergarterne i Jordens indre. Bjergarter har smeltepunkter på omkring de 700 grader og opefter, men det kan variere.
Lidt groft sagt kan man sige, at når Jorden smelter og bliver til magma, skyldes det enten, at smeltepunktet i det område i undergrunden er blevet lavere, eller at temperaturen i området er blevet højere.
Typiske grunde til, at det sker, er:
1. DER TÆNDES FOR LAVALAMPEN
Simpelt nok: Når der tilføres varme til et område, kan undergrunden smelte, hvis temperaturen stiger til dets smeltepunkt. Jorden er varmest længst inde, og varmen udveksles løbende med overfladen, blandt andet via lokale varmeopstigninger kendt som ’hotspots’ eller kappediapirer. De stiger op og lægger sig under jordskorpen som i en slags lavalampe, hvilket opvarmer lagene ovenover, som kan begynde at smelte. På den måde dannes der områder med smeltet materiale, kaldet magmakamre eller magmadomæner, der sommetider når overfladen, hvor de bliver til vulkaner. Hawaii er dannet over sådan et hotspot og har fået flere og flere øer, i takt med at den tektoniske plade er vandret hen over hotspottet.
2. TRYKKET SIVER UD AF SPRÆKKERNE
Et lavere tryk giver generelt et lavere smeltepunkt. Når trykket i undergrunden falder, skal der pludselig ikke så høj varme til at smelte undergrunden som før. Det sker eksempelvis, hvis undergrunden strækkes og sprækker op, hvilket netop sker der, hvor tektoniske plader bevæger sig væk fra hinanden. Også kaldet en spredningszone. Det sker for eksempel under Island.
3. HAVBUNDENS VAND ‘FORDAMPER’
En ændring i undergrundens sammensætning kan også ændre smeltepunktet. For eksempel tilførsel af væske eller gasser. Det sker i områder, hvor en oceanbundsplade bevæger sig ned under en anden plade (kaldet en subduktionszone). Sådan en oceanbund er fuld af vand, og det vand ’fordamper’ i takt med, at pladen varmes op på vejen ned i undergrunden. Gasserne og væskerne stiger derfor op i de overliggende lag, som smelter og bliver til magma og potentielt vulkaner.
Læs mere om processerne i Geoviden nr. 4 fra 2007 ‘Vulkaner’.
Læs mere om pladetektonik og Jordens indre i Geoviden nr. 4, 2005 ‘Jordens indre’.
