Ja! Det kan det faktisk godt. Hør geolog og projektleder Peter Roll Jakobsen fortælle, hvilket omfattende arbejde der ligger bag GEUS’ jordartskort, der blev påbegyndt i 1888 – og som stadig ikke er færdigt … men vi nærmer os!
Det er fladt, flot og farverigt – GEUS’ geologiske kort over ‘overfladenære jordarter’, også kaldet jordartskortet (se side 12 og 13). Måske lidt meget brunt, men også orange, pink, gul og lilla og kystlinjer kantet med lyseblå. Det er ret enkelt at afkode: Farverne indikerer, hvilke jordarter der findes en meter nede under jordoverfladen – altså når man kommer ned under for eksempel pløjelaget på marker og muldlaget under græsplæner. Kort sagt: hvad vi egentlig går rundt ovenpå, når vi går en tur i det danske landskab.
Er det moræneler blandet sammen af en gletsjer i istiden? Smeltevandssand fra samme gletsjere, da de smeltede? Eller kridt så hvidt som det, der kan skrives på tavler med, fra et dybt, tropisk fortidshav fyldt med store mosasaurer?
De spørgsmål kan kortet hurtigt svare på – men det har været alt andet end hurtigt at lave. Faktisk har kortlægningen af jordarter indtil videre taget 135 år, og geologerne arbejder stadig på at få de sidste områder i hus.
”Vi er i mål med cirka 91 procent af Danmark, men der er stadig nogle pletter hist og her, som vi mangler. Så det arbejd er vi på, og vi nærmer os afslutningen på en stor og vigtig opgave,” siger Peter Roll Jakobsen, som er seniorforsker i GEUS’ Afdeling for Geokemi og leder af projektet.
“Vi er i mål med cirka 91 procent af Danmark, men der er stadig nogle pletter hist og her, som vi mangler.”
Leret, frugtbar jord mod øst
Øst for isens opholdslinje i Jylland var landet i den seneste istid dækket af is, og det betyder, at jorden generelt er mere leret (brune farver). Når gletsjere breder sig over land, skurrer og blander de ler med sand, grus og sten og ‘smører’ blandingen ud under isen. Jo mere sandet jorden er, des mindre frugtbar er den for planter. Derfor er ‘det brune Danmark’ øst og nord for isens hovedopholdslinje generelt mere frugtbart.
Tidskrævende proces
Man kan måske undre sig over, hvordan det kan tage så lang tid at lave sådan et kort – så stort et land er Danmark jo ikke! Det er der ifølge Peter Roll Jakobsen flere grunde til:
”GEUS, der tidligere hed DGU, blev grundlagt med netop det formål at kortlægge Danmarks overladenære jordarter, fordi der var brug for materialer til industrien. Siden har GEUS løbende fået mange andre slags opgaver, med blandt andet grundvand, olie og råstoffer, så derfor har intensiteten af arbejdet med jordartskortet varieret igennem årene afhængig af de tilgængelige ressourcer,” forklarer han.
En anden årsag er, at den type feltarbejde, som kræves for at lave jordartskort, bedst laves forår og efterår. Om vinteren er jorden ofte frossen, og dagene for korte, og om sommeren er jorden udtørret og hård, og markerne er dækket af korn. Det sætter en naturlig begrænsning for, hvor meget man kan nå i løbet af et år. Og så er metoden tidskrævende, fordi det er 100 procent manuelt arbejde at indsamle data, hvor der tages prøver i et gittermønster på 100 gange 100 meter. Det er samme metode, der er brugt igennem alle 135 år – det tager den tid, det tager. Til gengæld er resultatet et meget detaljeret kort.
“Vi er i mål med cirka 91 procent af Danmark, men der er stadig nogle pletter hist og her, som vi mangler.” Peter Roll Jakobsen – Seniorforsker, GEUS
Mere anvendeligt
Netop fordi metoden til indsamling ikke har ændret sig i 135 år – fra 1888 til 2023 – kan den nyeste kortlægning nemt tilføjes den gamle, også selvom der måske er 100 år imellem, at der blev kortlagt på hver side af et markskel. Det kan være interessant for eksempelvis forskere. Til gengæld kan geologerne nu registrere flere forskellige jordarter end tidligere, fordi man har erkendt, at der er flere typer af eksempelvis moræneler og sand. Det betyder, at listen over jordarter, som geologerne kan registrere i felten, er længere nu, end da man påbegyndte det store arbejde. Det er en fordel, vurderer Peter Roll Jakobsen:
”Vi er blevet endnu mere skarpe på, hvad vi finder under overfladen, så jordartskortet bliver mere detaljeret, og det betyder, at det er mere anvendeligt.”
Selvfølgelig er der også steder, som er utilgængelige, og der skal altid indhentes tilladelse til at lave undersøgelser på landmandens pløjemarker og i privat skov. Geologerne går heller ikke ind i folks haver, både fordi det er privat ejendom, og fordi det ofte ikke vil være retvisende, hvad de finder der.
”Måske har folk gravet og lagt om, så det er en værre rodebutik. Gamle grusgrave kan vi heller ikke stole på. Så når vi møder sådan en, noterer vi bare, at den er der, og så gør vi ikke mere ved den,” forklarer Peter Roll Jakobsen. Og så er der Kalvebod Fælled i København, som af gode grunde ikke er kortlagt. Der ligger nemlig udetonerede granater i jorden!
Gammelt hav
Nogle steder har landskabet ændret sig, siden det blev kortlagt for måske 20, 50 eller 100 år siden. Storbyerne er blevet endnu større, og områder, der i dag er bebyggede eller belagt med asfalt, var frie arealer, hvor geologerne godt kunne komme til med deres jordspyd. Derfor findes der data fra områder, vi ikke længere kan tilgå. Tivoli i København ligger for eksempel på moræneler. Det ved man, fordi området ikke var bebygget, da jordartskortlægningen rullede hen over Sjælland.
Omvendt er der ifølge Peter Roll Jakobsen også områder, som engang var utilgængelige, eksempelvis Lammefjorden på Sjælland, som på et tidspunkt blev inddæmmet og drænet. Derfor er det nu muligt at tage prøver derfra.
“Vi ved, at det tidligere var hav, for det kan vi se det på de gamle historiske kort. Det område skal vi jo have opdateret, så det er retvisende.”
Den sandede vestjyske hede
Vestjylland har generelt en meget grovkornet, sandet jord (røde og orange farver på jordartskortet). I seneste istid nåede isen nemlig kun til hovedopholdslinjen i Jylland (fra Bovbjerg ved vestkysten til Viborg og sydover til Padborg), og langs isens front opstod der enorme smeltevandsfloder og deltaer, der aflejrede smeltevandssletter ud over landet fra isens kant mod vest. Det efterlod to næsten lige linjer, der skærer gennem Jylland, hvor jorden øst og nord for linjen er helt anderledes (brunlige farver).
En stribe tværs igennem
Og det er vigtigt at få det hele med, for jordartskortet er populært. Efter sigende er det et af GEUS’ mest anvendte kort, fordi der er mange, som har brug for at vide noget om jordbundsforhold i forbindelse med byudvikling, grundvandsbeskyttelse, agerbrug og skovdyrkning, nybyggeri og anlægning af nye veje, jernbaner og vindmølleparker – simpelthen den grundlæggende udvikling af samfundet. Kort sagt er det helt nødvendigt at vide noget om jorden, hvis du skal gøre noget med den. Det gælder blandt for blandt andet private virksomheder og en række myndigheder, herunder for eksempel Vejdirektoratet.
Og det er vigtigt at få det hele med, for jordartskortet er populært. Efter sigende er det et af GEUS’ mest anvendte kort, fordi der er mange, som har brug for at vide noget om jordbundsforhold i forbindelse med byudvikling, grundvandsbeskyttelse, agerbrug og skovdyrkning, nybyggeri og anlægning af nye veje, jernbaner og vindmølleparker – simpelthen den grundlæggende udvikling af samfundet. Kort sagt er det helt nødvendigt at vide noget om jorden, hvis du skal gøre noget med den. Det gælder blandt for blandt andet private virksomheder og en række myndigheder, herunder for eksempel Vejdirektoratet.
Jordartskortet er også godt at konsultere, hvis man skal plante en ny skov i et område. Så kan man tage sine forbehold og vælge træarter alt efter, hvad de skal gro i, så de får de bedste betingelser for at vokse. Og endelig kan kortlægningsarbejdet resultere i større forskningsprojekter. Det sker, når geologerne med deres jordspyd støder på interessante og uventede jordarter eller millioner af år gamle aflejringer, som kan fortælle om, hvordan der har set ud i Danmark, før der overhovedet var noget, der hed Danmark.
Fra trekanter og prikker til digitalt kort
Efter feltarbejdet skal jordartskortet opdateres med de nye data, som Henrik Granat og hans kollegaer har indsamlet. Det sker ved, at det store ‘masterkort’, som er fyldt med de tegn, der viser, hvilken jordart geologerne har registreret – for eksempel trekanter, bølger og prikker – bliver afleveret hos Geologisk Datacenter, som er en del af GEUS. Der bliver de mange optegnelser digitaliseret, og computerprogrammet ArcGIS konverterer alle de indsamlede data til farvede områder, som gør det nemt at afkode, hvor de forskellige jordarter findes. Derefter genereres et digitalt kort, og voilà – så er kortet klart til, at kommunen kan få glæde af det, når den skal anlægge en ny vej eller bro, eller når de rådgivende ingeniører skal vurdere risikoen ved at opføre nye bygninger – eller når nysgerrige skoleelever får lyst til at vide mere om den jord, de går rundt på.
Læs mere om fortidens Danmark under fanen Temaer på geoviden.dk
