Det forstår vi godt! Forskning i havet og havbund er et meget aktivt område, som rummer mange interessante kringelkroge. Herunder har vi samlet en række links til videre studier, hvor du nemt kan få endnu et par timer til at gå, mindst.
Scroll dig hele vejen ned på Marianergravens bund
Denne her side er simpelthen genialt lavet. Du starter med at se havoverfladen, og så scroller du ellers bare nedad og nedad og nedad. Indtil du til sidst rammer bunden ved 10.924 meters dybde på bunden af Marianergravens dybeste punkt, kaldet Challengerdybet.
Undervejs ser du de forskellige væsner, der lever på eller kan dykke ned til de givne dybder. Nedstigningen illustrerer således også de forskellige zoner i havet, der er defineret af lysintensiteten, eller måske nærmere mangel på samme, som tusmørkezonen, midnatszonen osv. Du får en fornemmelse af, hvor utroligt dybt de næsten 11 km faktisk er.
Don Walsh fortæller om turen til bunden af Marianergraven
I dette oplæg afholdt for en række Google-ansatte fortæller ingeniør Don Walsh om dengang i 1960, da han og franskmanden Jaque Piccard nåede bunden af Marianergraven som de første mennesker. Eller ‘hydronauter’, som han kalder det. Han fortæller ikke bare om selve det ekstraordinære dyk ned til 11 kilometers dybde (som er det samme, man foretager på sitet nævnt herover), men også om hvordan hele startede, og hvilke tanker de gjorde sig om dykket før, under og efter. Enormt spændende fortælling.
En skæg detalje, som Don fortæller, er at da han og Jaque var kommet op til overfladen efter dykket, snakkede de om, hvor længe der mon gik, før nogen tog derned igen. Max. 2 år gættede de. Men der gik over 50 år, før James Cameron gentog den lange tur i 2012.
NOAA’s store havunivers
Det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) bedriver alskens forskning i hav og atmosfære og sammenhængen mellem dem. De har bl.a. en virkelig god ‘education’-side, hvor man kan finde en hel masse artikler, billeder, animationer, databaser osv. over havstrømme, undersøiske vulkaner, forsuring af havene, havbundskortlægning m.m.
Havets overflade er ikke flad
Via satellitter kan man måle, at havoverfladen ikke er flad, men faktisk er fuld af buler og riller, hvor overfladen står højere end andre steder. NASA og deres Earth Observatory står for kortet herover, som egentlig viser forskelle i tyngdefeltet målt ude på havet. Røde farver er tyngdefelter stærkere end gennemsnittet og blå er svagere end gennemsnittet.
Det hænger dog sådan sammen, at store strukturer under havoverfladen som undersøiske bjerge og bakker har større masse end almindelig ‘flad’ havbund. Den masse tiltrækker mere vand, lidt ligesom Jordens tyngdekraft tiltrækker Månen. Derfor kommer der til at være en tykkere dyne af vand ovenpå store havbundsstrukturer, end på de mere flade og anonyme af slagsen. Derfor er tyngdekraft og vandhøjde på en måde to sider af samme sag her. Vildt mærkeligt, men også ret sejt.
Danmarks havdatabase (MARTA)
I den marine råstofdatabase MARTA finder du data fra råstofundersøgelser lavet i danske farvande siden 1980. De omfatter oplysninger om seismiske sejllinjer og de bagvedliggende akustiske data, informationer om boringer og overfladeprøver samt rapporter.
Data i MARTA stammer hovedsagelig fra råstofundersøgelser, men råstofdatabasen indeholder også data fra andre undersøgelser. I databasen kan du også finde et kort over havsedimenter i de danske farvande, og se billeder og videoer af havbunden.
Oplysningerne er resultatet af GEUS’ bearbejdning og tolkning af indrapporterede råstofundersøgelser. Her finder du oplysninger om ressourceområdernes beliggenhed, forekomsternes kvalitet i form af ressourcetype, geologisk dannelsestype samt ressourcesikkerhedsparametre (påvist, sandsynlig eller spekulativ).
Europæisk havdatabase (EMODnet)
EU har et stort projekt kørende med fokus på at få kortlagt og samlet data for de europæiske have, kaldet European Marine Observation and Data Network (EMODnet). På hjemmesiden kan du finde data på et væld af interessante ting, selvfølgelig geologiske kortlægninger, men også kort over menneskelige aktiviteter som havbrug, råstofindvinding m.m. eller rørledninger, som ses på eksemplet herover. Du kan også se et kort over de europæiske havhabitattyper.
Flere links
Oceandecade.dk (Rigsfællesskabets hjemmeside om indsatsen i FN’s Ocean Decade)
Oceandecade.org (FN’s hjemmeside for Ocean Decade)
Havplan.dk (digital bekendtgørelse af Danmarks digitale havplan)
(Siden opdateres løbende med flere anbefalinger)
