Vadehavet er spisekammer for dyr og mennesker, men området har også helt andreegenskaber, som harstor betydning på globalt plan. Marsk og havplanter som f.eks. ålegræs er nemlig gode til at binde kulstof og dermed holde på CO2 – og det gør Vadehavet til en vigtig medspiller i forhold til klimaforandringer.
Der er mange gode grunde til, at vi skal værne om Vadehavet. En af dem handler om det, der kaldes ‘blue carbon’, på dansk ‘blåt kulstof’. Det refererer til det kulstof, som er lagret i kyst- og havøkosystemer – ikke bare i Danmark, men over hele kloden. Helt naturligt optager den slags systemer nemlig store mængder CO2, og en del af dette kulstof lagres permanent i havbunden og bliver dermed ikke frigivet til atmosfæren igen.
I Danmark er det især områder med bevoksning i form af marsk og ålegræs (en plante, der vokser på havbunden i kystnært vand), som fungerer som naturlige CO2-lagre, og Vadehavet er en stor aftager af den skadelige drivhusgas. Det er vel at mærke kun vaderne og den marsk, som ikke er bag diger, der har en betydning for lagring af blåt kulstof. Alt, hvad der ligger bag digerne, er inaktivt på den måde at det jo ikke oversvømmes under stormfloder og derfor ikke lagrer nyt kulstof ligesom den aktive del, der stadig oversvømmes af tidevand og stormfloder og dermed hele tiden vokser i højden (læs mere om marsken på side 22).
NATURGENOPRETNING
Hvis økosystemerne nedbrydes eller beskadiges, vil kulstoffet lagret i marsk og havbund blive frigivet igen. Det betyder, at det kulstof, som ellers var lagret, ryger tilbage ud i atmosfæren som CO2, som vil bidrage til klimaforandringer
Det giver altså god mening at passe rigtig godt på den type marSine områder, som også omfatter blandt andet Everglades i Florida i USA og Great Barrier Reef i Australien. Dem kan vi tage vare på blandt andet ved så vidt muligt at genoprette den oprindelige natur, dér hvor den er blevet påvirket af f.eks. menneskeskabte ændringer. I Vadehavet kunne f.eks. nogle af de inddigede marskområder gives tilbage til naturen ved at rykke digerne længere ind i landet
