Årtiet 2020’erne er af FN erklæret som Ocean Decade med fokus på havets tilstand og bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af dets skabninger. Men hvor galt står det egentlig til, og hvordan kan man gøre noget ved det ved at give et årti et temanavn? Professor i kemisk oceanografi ved DTU Colin Stedmon forsøger at give svar.
Hvordan har havet det egentlig?
”Altså, det har det ikke decideret godt, men det er også et svært spørgsmål, fordi svaret afhænger af, hvem du spørger. Forskere, der beskæftiger sig med det kystnære hav, vil kunne sige, at det faktisk går bedre, end det før har gjort. I 1980’erne var havet tæt på land stærkt forurenet med næringsstoffer fra landbrug og spildevand, og det er blevet væsentligt bedre siden da her i Danmark. Selvom det ganske vist er blevet lidt værre igen, men dog langt fra 80’er-niveauerne.
Jeg arbejder mest med det åbne hav, som er de store åbne oceaner, hvor man typisk ikke kan se land. Her vil jeg ikke nødvendigvis sige, at det går dårligt, men det er i hvert fald ’under udvikling’. Forstået på den måde, at vi er i gang med at ændre forholdene på det åbne hav, selvom så få af os rent faktisk har befundet os derude. Men den globale opvarmning hæver temperaturen, øget CO2-niveau sænker pH-værdien, og selve havniveauet stiger; både på grund af, at det varmere vand udvider sig, og fordi så meget vand smelter fra iskapperne ved polerne. Dette smeltevand er ferskvand, som er med til at påvirke havstrømmene, der især drives af forskelle på vandets saltindhold og temperatur.
Læs også: Sibiriske flodvand kan ændre de arktiske havstrømme
Det er forhold, der naturligt kan svinge lidt, men naturligt kun på en meget, meget lang tidsskala, tusinder til millioner af år. Nu, med menneskers ’hjælp’, er det sket på ca. 150 år. Den seneste IPCC-rapport fra 2021 siger det også meget fint, nemlig at det er helt tydeligt, at vi mennesker er i gang med at ændre rigtig mange af de faktorer, der i sidste ende styrer processerne ude i havet. Både de fysiske og kemiske forhold som nævnt herover, men det påvirker så igen de biologiske forhold.
Økosystemerne er følsomme og afhængige af de fysiske-kemiske forhold, som vi for eksempel ser ved, at korallerne bliver blegede af det varmere vand, og fiskearter, der før kun levede sydpå, nu kan migrere op og leve langt mod nord. Derfor siger jeg, at havet er ’under udvikling’, for en del af det er ændringer, som primært er et problem for os mennesker, ikke så meget for havet selv. Havet er sådan set ligeglad.”
Hvorfor er det vigtigt at vide noget om havets tilstand? Hvis man nu f.eks. bor i et land langt fra havet?
“Kort sagt er det, fordi det, der sker i havet, ikke bliver i havet. Vi er afhængige af havet på mange måder, og hvis det ændrer sig, ændrer det også vores samfund. For eksempel er havet afgørende for:
• Vejr og klima, navnlig i områder tæt ved kysterne.
• Biologiske ressourcer i form af fisk, skaldyr, tang osv.
• Råstoffer som grus, sand, sten og metaller til byggeri af bygninger, veje, havne og teknologi.
• Energi i form af eksempelvis havvindmøller og energiøer.
• En masse sommerhusområder, herunder rekreativ værdi for os selv og turister.
• Byer, der er bygget ud til havet, hvilket f.eks. er de fleste storbyer i verden.
• Handel via skibe (sejlruter osv.)
Når vi bedre forstår, hvordan dynamikkerne i havet virker, kan vi bedre forstå og forudsige og forhåbentlig forebygge negative påvirkninger på de punkter, jeg lige nævnte.”
FN har erklæret 2020’erne som havets årti, hvor vi skal have fokus på at fremme bæredygtig udnyttelse, viden om og beskyttelse af havet. Der følger dog ikke penge til forskning med, så
hvad kan vi konkret bruge den erklæring til?
“FN’s Ocean Decade kan godt vise sig at være vigtig, fordi det giver alle et fælles mål at rette kræfterne mod. Vi har fået en stor målskive at sigte efter, nemlig syv relativt konkrete mål (se nedenfor), som alle FN’s medlemslande har været med til at vælge, i stedet for, at alle bare står og skyder lidt tilfældigt i alle retninger. Så hvis man kigger tilbage på 2020’erne i 2030 og spørger, hvad vi egentlig fik ud af det, tror jeg, svaret er, at det gav en oplevelse af en fælles retning i forskning, politik og samfund. Alle er jo glade for verdensmålene, som giver en oplevelse af, at vi er enige om, at de her 17 ting arbejder vi hen imod.
På en måde er Ocean Decade en udgave af verdensmålene, bare oversat til ’hav’. Kogt helt ned kan man sige, at meningen er, at vi skal forstå havet bedre for at kunne udnytte det mere bæredygtigt og forebygge mulige farer fra de forandringer, der er på vej. Samtidig tror jeg, at det er et godt tidspunkt nu, for der er en vis klimaparathed i samfundet sammenlignet med for bare få år siden.
Så måske kan det få mere effekt nu, hvor de fleste gerne vil hjælpe med at opnå en mere bæredygtig verden.”
Ocean Decades syv hovedmål
- Et rent hav, hvor forureningskilder er identificeret, reduceret eller fjernet.
- Et sundt og modstandsdygtigt hav, hvor man forstår marine økosystemer, tager vare på dem og forvalter dem.
- Et produktivt ocean, der understøtter en bæredygtig fødevareforsyning og en bæredygtig blå økonomi.
- Et forudsigeligt ocean, som samfundet forstår, og som samfundet kan reagere på under ændrede vilkår.
- Et sikkert ocean, hvor liv og livsgrundlag beskyttes mod katastrofer fra havet.
- Et tilgængeligt ocean, med åben og lige adgang til data, information, teknologi og innovation.
- Et inspirerende og engagerende ocean, hvor samfundene forstår og værdsætter de værdier, havet har for menneskets velbefindende og bæredygtige udvikling. Samt den kulturelle integritet, som de oprindelige folk, som er afhængige af oceaner og have, har.
Mød eksperten
Colin Stedmon
Professor i kemisk oceanografi, Danmarks Teknologiske Institut, (DTU)
