Ligesom der findes geologiske kort over Jordens overflade, findes der også kort over Månen. Det seneste kom i 2020 og samlede alle tidligere oplysninger på ét kort, som ud over at være ret flot indeholder utrolig meget viden.
Behøver man kort over andre planeter? Ja, blandt andet hvis man gerne vil danne sig et overblik over den geologiske historie og være sikker på, at man taler om det samme område.
”Den mørke prik ved siden af det lyse felt,” kan ikke bruges til videnskabelige samtaler. Derfor findes der efterhånden en lang række kort over de andre planeter og måner i solsystemet. Det første kort over Månen blev tegnet i 1637, da man havde opfundet teleskopet og pludselig kunne se flere detaljer. Med tiden blev der tilføjet og rettet i flere omgange.
I 1970’erne udkom for første gang et kort baseret på teleskop-observationer fra Jorden OG på geologiske prøver fra Månen, som netop var blevet mulige at tage via Apollo-missionerne. Her kunne man også en gang for alle afkræfte, at den var lavet af ost!
Det seneste skud på kortstammen udkom i 2020 og skabte stor opmærksomhed verden over. Det er nemlig første gang, at ét kort samler informationerne for hele Månens overflade, forside som bagside samt nordpol og sydpol med samme enheder.
Se kortet herunder og klik på det for at komme til en hjemmeside, hvor den store originalfil kan hentes (nødvendigt hvis du vil studere det nærmere).
Arbejdet med Måne-kortet blev ledet af den amerikanske astrokartograf og GIS-ekspert (GIS står for Geografisk InformationsSystem, som er en måde at samle mange informationer i ét kort på) Corey Fortezzo, der arbejder ved U.S. Geological Survey (USGS).
Da Geoviden fanger ham på en Zoom-forbindelse, fortæller han, at det var et stort fremskridt for Måne-forskningen at have ét samlet kort, som alle er enige om er kortET. Og som alle har adgang til, forskere som ikke-forskere. Inden da blev han og kollegerne jævnligt kontaktet af forskere, der havde problemer med at få oplysningerne på et kort af forsiden til at passe med et af bagsiden for eksempel.
Gå til artiklen: Ekspertniveau: Sådan læser du Måne-kortet
”Nogle gange viste det sig også, at kratere fra de ældre kort slet ikke var der i virkeligheden. Så sammen med NASA og Lunar Planetary Institute besluttede vi her på USGS, at det ville være godt at få lavet ét samlet kort.”
Han tilføjer, at NASA også selv har glæde af kortet, som lige nu blandt andet bruges til at planlægge, hvor de skal lande i det aktuelle Måne-landingsprogram, Artemis, som skal sende mennesker til Månen i 2024.
Første job efter uddannelsen
Corey Fortezzo fortæller, at han fik ansvaret for at opdatere Måne-kortet som det første efter at have fået sin kandidatgrad i geologi på universitetet. Sådan lidt ved et tilfælde, for han var egentlig mere interesseret i kortlægning af geologien på Mars, som han også havde skrevet speciale om. Men han var samtidig exceptionelt dygtig til at lave kort over andre planeter, og det var der brug for på Måne-projektet.
Han begyndte i 2008 at samle, opdatere og forenkle gamle kort fra 1970’erne, som så udkom som seks del-kort i 2013, der tilsammen viste hele Månen. Sammen med geolog-kolleger og ved hjælp af de tiltagende avancerede GIS-teknologier blev de kort så i 2020 samlet til det endelige, ’globale’ Måne-kort. Holdet har brugt data fra de satellitter, der lige nu er i kredsløb om Månen og hele tiden måler og fotograferer overfladen. Sammen med resultater fra de prøver, Apollo-astronauterne tog med hjem, og som der har været arbejdet på lige siden.
”Det her er et udgangspunkt for mere forskning og endnu bedre kort. Vi har lavet en ’baseline’ med de grundlæggende geologiske enheder som kratere, sletter, bassiner m.m. Andre kan så lave kort over mineraler, is, sjældne jordartsmetaller, eller hvad der er brug for, baseret på det her.”
”Controlled arm waving”
Der er formentlig stadig en masse at opdage og kortlægge på Månen, fortæller Corey Fortezzo. Kortene bygger trods alt på prøver fra ret få lokationer på Månen, satellitmålinger og observationer fra Jorden. Corey Fortezzo kalder af samme grund kortlægning af andre planeter for ”a lot of controlled arm waving”, forstået som, at der er en vis grad af kvalificeret gætværk involveret.
”Vi prøver at tolke på det, vi kan se, men vi kan jo ikke selv gå ud og måle op og tage prøver. Derfor er der selvfølgelig altid usikkerheder,” siger han.
De geografiske placeringer af kratere og så videre på kortet er dog rimelig sikre, men tolkningerne af dannelsesforløbene er for eksempel mere usikkert. Samtidig er der også stadig debat på det forskningsområde, der undersøger, om Månens overflade er uforanderlig og ’død’, eller om der faktisk sker små ændringer i landskabet ud over et nyt meteornedslag indimellem. Det kan nye ekspeditioner dertil måske afdække, hvoraf den næste fra NASA’s side som nævnt er planlagt i 2024.
Mød eksperten
Corey Fortezzo
Geolog og astrokartograf ved U.S. Geological Survey (USGS)
