I Nordjylland er der underjordiske hulrum så store, at Eiffeltårnet kan stå der. De bruges til at lagre naturgas til Danmarks vinter-forsyning. Geoland-værterne Mathilde og Emil besøger Martin Patrong Haspang, som er uddannet geofysiker og arbejder for Gas Storage Denmark, som driver de to danske, underjordiske gaslagre i hhv. Jylland og på Sjælland.
Gaslagrene i Danmarks undergrund varetages af Gas Storage Denmark, og Geoland-værterne Mathilde Lieberkind og Emil Soltau er denne gang taget til det ene af lagrene i Stenlille på Sjælland for at høre, hvordan man egentlig lagrer naturgas nede i jorden. Herunder hvorfor det overhovedet er nødvendigt, og hvad det kræver sådan til daglig at holde styr på det hele.
Her besøger de Martin Patrong Haspang, som er uddannet geofysiker, og spørger ham, hvordan han bruger sin ‘geoviden’ til at holde styr på Danmarks dyrebare naturgas.
Episoden er en del af Geoviden-temaet ’Vi arbejder med geovidenskab’, hvor du kan finde mange forskellige historier om folk, der arbejder med geologi og geografi på hver sin måde.
Herunder kan du se billeder fra Stenlille-lageret og Geolands besøg her, blandt andet eksempler på den bjergart, gassen lagres i.
Læs mere: Olie og gas i Danmark
Læs temaet: Farvel til Oliedanmark
Hør mere Geoland: Find alle episoder her