Forskerne borer kerner op fra havbunden i grønlandske fjorde. Sedimentet i kernerne kan hjælpe dem med at kortlægge fortidens klimaændringer.
Camilla Snowman Andresen (som du kan læse om i artiklen “Indlandsisen er overraskende følsom”) og hendes kollegaer tager jævnligt på feltarbejde i Grønland, hvor de henter borekerner i grønlandske fjorde. Borekernerne indeholder sediment, som er blevet aflejret i løbet af de seneste cirka 10.000 år. De sendes i lange rør til Danmark, hvor de analyseres på forskellig vis.
Røntgenfotografering
Røntgenbilleder giver forskerne en tredimensionel forståelse af, hvilken struktur og type af sediment borekernerne består af.
Billederne viser, om sedimentet egner sig til klimaundersøgelser, eller om der har været forstyrrelser i sedimentet – for eksempel et undersøisk jordskred – som har ødelagt historiefortællingen.
Fossilanalyser
Forskerne kortlægger fortidige klimaændringer ved at studere sedimentets indhold af biologiske efterladenskaber fra organismer, der levede i vandsøjlen eller på havbunden, for eksempel foraminiferer. Foraminiferer er encellede organismer, der danner en beskyttende kalkskal omkring sig.
Ved at studere skallerne under et mikroskop afgør forskerne, hvilke arter af foraminiferer der er aflejret i forskellige perioder. Nogle arter foretrækker for eksempel varmere vand end andre. Artssammensætningen er derfor en proxy for temperaturer. Foraminifererne bruges til at datere sedimentet med kulstof-14-metoden, som du kan læse mere om her.
Her til venstre ses et røntgenbillede af en borekerne bestående af smeltevandssedimenter. De lysere lag er en smule grovere sediment, der kan dannes, når der er mere fart på smeltevandet.
Foto: GEUS
