tTEM-metoden anvendt: Oversvømmelser i Sunds kan afværges med viden

I Sunds ligger grundvandsspejlet tæt på jordoverfladen, og det kan give oversvømmelser, når det regner meget. Nu afslører geologien under byen, hvordan man bedst mindsker risikoen for grundvandsoversvømmelser i området.

I Sunds nord for Herning er det populært at bo ned til den smukke Sunds Sø, der er Danmarks største hedesø. Ved vintertide, hvor det regner mere, er det desværre også forbundet med risiko for oversvømmelser, da grundvandsspejlet i byen ligger meget højt. Ofte under en meter fra jordoverfladen.

Ved længere perioder med regn får dele af byen problemer med oversvømmelser fra både sø og grundvand. Dertil kommer, at kloakrørene under og omkring den midtjyske by er utætte og skal skiftes. Modsat hvad man måske skulle tro, kan det komme til at betyde endnu værre oversvømmelser rundt om i Sunds, da de hidtil utætte rør har virket som dræn for grundvandet. Helt op mod 800.000 m³ vand om året er sandsynligvis ledt væk via de gamle kloakrør.

Sidst, men ikke mindst medfører klimaforandringerne mere nedbør, og i Midtjylland, som allerede har danmarksrekorden i nedbør, er det opskriften på problemer …

Overblik over undergrunden

Heldigvis er der folk på sagen. Både Aarhus Universitet, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Region Midtjylland, Herning Kommune og Herning Vand A/S arbejder sammen om at afværge, at Sunds drukner i stigende grundvand i de kommende år. Blandt andet fungerer byen som case i et stort EU-finansieret klimatilpasningsprojekt ved navn Topsoil, der netop skal finde ud af, hvordan bedre forståelse af den terrænnære geologi kan afhjælpe problemer med stigende grundvand.

”Ved at kortlægge den præcise geologi i de øverste lag under en by som Sunds kan vi pludselig bedre forstå, hvordan grundvandet påvirkes udefra, hvad enten det er fra nye kloakker, regn eller tørke,” fortæller Flemming Jørgensen, der er geolog ved Region Midtjylland og projektleder på Topsoil.

”Målet er at bruge den viden til at finde de mest optimale og økonomiske måder at klima- og grundvandsikre Sunds by på, så både vandløb, grundvand og beboere bliver tilgodeset.”

Overraskende lerlag

I forbindelse med Topsoil-projektet har geologer fra Aarhus Universitet og GEUS derfor kortlagt de øverste 100 meter af Sunds’ undergrund ved hjælp af TEM-metoden (læs mere om metoden her), både den ATV- og gummibådstrukne udgave. (Se kort herunder, hvor den gule streg svarer til det tolkede geologiske tværsnit længere nede). Her kan forskerne pludselig skelne præcist mellem, hvor de vandledende og vandstandsende lag er, samt hvor forbundne de er. Derudover har de for første gang kunnet kortlægge geologien under søen, så den kan regnes med i det hydrologiske kredsløb. Alt sammen parametre, der har meget stor indflydelse på grundvandets flow i området.

Inden projektets start var den gængse forståelse af den midtjyske hedes geologi, at det var én stor sandkasse i de første mange meters dybde. De nye målinger viser imidlertid, at virkeligheden er langt mere kompleks.

Læs også: Landskaber i flydende overgang

De første 10-20 meter under terræn er ganske rigtigt sand, formentlig aflejret for omkring 20.000 år siden i den sene Weichsel-periode. Under sandlaget er der dog et tykt lerlag, kaldet Måde Gruppen, som er voldsomt uregelmæssigt og bugter sig op og ned, hvilket sandsynligvis skyldes forstyrrelser fra gletsjerbevægelser. Målingerne afslørede også en begravet dal fyldt med sand og grus, der snor sig på tværs af lerlagene fra nord mod syd fra Sunds Sø og gennem byen. Søens undergrund viste et tykt lag dynd, hvor der nedenunder var et ’hul’ i lerlaget.

”Det er meget mere dynamisk og kompliceret, end man normalt går rundt og tror,” siger Torben Sonnenborg, der er ingeniør og seniorforsker ved GEUS. Han er en af dem, der står for at omforme den nye geologiske model af Sunds til konkrete anbefalinger til kommunen om, hvilke klimasikringer der vil kunne afværge oversvømmelserne. De nye informationer er en stor fordel.

”Den nye viden om især det deformerede lerlag og de tykke lag gytje eller dynd i søen er afgørende for den fulde forståelse af, hvordan det terrænnære grundvand påvirkes af både søen, de nye kloakker og klimaforandringer. Det giver et meget bedre bud på den rigtige klimasikring,” siger han.

Fire mulige anbefalinger

Både lerlaget og det tykke lag dynd i søen har stor betydning for klimasikringsplanerne. Begge dele fungerer som en mere eller mindre effektiv barriere for vandgennemstrømningen, så det er vigtige aspekter at have med i sine beregninger, forklarer Torben Sonnenborg. Han fortæller, at han og kollegerne lige nu regner på flere metoder til klimasikring mod grundvandsstigning, hvor nogle også involverer Sunds Sø.

”En mulighed, vi regner på, er at ændre udløbet fra søen og derigennem finde en måde at kontrollere vandspejlet i søen på. Her er det for eksempel meget vigtigt at kende til blandt andet dyndlagets betydning for vandets strømning til og fra søen.”

Ud over tilpasningen af udløbet er der en række andre muligheder, som generelt er effektive til at styre grundvandet i et område, og som forskerne også har regnet på for Sunds-området:

1. Plante skov, hvis blade fordamper store mængder vand tilbage til atmosfæren.
2. Lave ekstra grundvandsdræn, der kan styres, så grundvandsspejlet i nogen grad kan kontrolleres ved at lede regnvand ud i vandløb eller søer.
3. Begrænse lokal afledning af regnvand (LAR), hvor man lader regnvandet filtrere direkte ned i grundvandet via bevoksede arealer som folks haver og offentlige opsamlingsbassiner. Denne metode kan få grundvandsspejlet til at stige meget, hvis det i forvejen ligger højt.

Hvad der præcis bliver løsningen i Sunds, er der dog stadig ingen, der ved. Og selvom forskerne finder frem til, at én løsning er den mest effektive, vil det stadig være usikkert, om det rent faktisk bliver den, forklarer Torben Sonnenborg.

”Vi sidder bare herinde og regner på, hvad der objektivt set er mest effektivt, men der er jo en masse andre hensyn at tage, når det føres ud i virkeligheden, hvor det påvirker folks liv,” siger han.

Eksempelvis kan beregningerne sagtens vise, at beplantning af skov er det mest effektive, men derfor skal der stadig regnes en masse praktiske hensyn ind.

“Det er jo eksempelvis svært at plante en skov midt i en by,” siger seniorforskeren.

Forskernes rapport med anbefalinger baseret på den nye geologiske og hydrologiske model sendes til Herning Kommune i efteråret 2019.

---