Klimaforskere er som detektiver, der studerer fortidens klimaændringer i iskerner og ældgamle sedimenter. Deres mission er at lære af fortiden og ruste os til fremtiden, og i dette nummer af Geoviden kan du møde nogle af dem.
Palæoklimatologer. Det klinger flot – og lidt langt. Men måske er det meget passende, når nu ordet dækker over en gruppe af forskere, som studerer, hvordan klimaet var i fortiden – for virkelig lang tid siden. Faktisk flere millioner år.
Det var før, der fandtes instrumenter, som kunne måle temperaturer, luftfugtighed og vindforhold. Derfor kan palæoklimatologerne med rette kaldes en slags klimadetektiver, der følger spor og samler brikker til det store puslespil, som udgør fortidens klima.
I dag er en stadigt større mængde drivhusgasser i atmosfæren årsag til, at den globale gennemsnitstemperatur stiger. Menneskers aktiviteter medfører, at der højst sandsynligt bliver udledt mere CO2 til atmosfæren på kortere tid end nogensinde tidligere i planetens historie.
Takket være palæoklimatologers og andre klimaforskeres arbejde kan vi sætte nutidens klimaforandringer i perspektiv og sammenligne udviklingen med andre klimatiske perioder i Jordens historie. På den måde kan viden om fortiden hjælpe os med at forstå, hvad der venter os i fremtidens mulige klimascenarier.
I dette nummer af Geoviden fortæller palæklimatologer med forskellige faglige baggrunde om deres arbejde, hvor de blandt andet undersøger mikrofossiler, luftbobler i iskerner og ældgammel DNA.
Når sidste side i bladet her er vendt, ved du meget mere om, hvad forskerne kan lære af fortiden, hvordan det kan ruste os til fremtiden – og forhåbentlig har du fået styr på at udtale ordet palæoklimatolog og kan fortælle andre, hvad den slags folk egentlig laver.
Det er vigtige sager.
God læsning!
Fie Krøyer Dahl, redaktør på Geoviden
