Her bliver CO₂-lagring til virkelighed

I Danmark er der blevet lagret naturgas i geologiske formationer i undergrunden i flere årtier. Det er netop de erfaringer, som forskere, myndigheder og virksomheder kan trække på, når det handler om at lagre CO₂ – og ved Stenlille er de godt i gang med at etablere det, der efter planen vil blive Europas første storskala-CO₂-lager på land.

Det kan være svært at begribe, at en diskret metalkonstruktion midt på en mark er toppen af en brønd, der ender 1500 meter nede i jorden. At der på et lille område omkranset af træer uden for den lille by Stenlille midt på Sjælland er en direkte forbindelse til undergrunden og et miljø, som blev skabt for 200 millioner år siden.

Dengang gik der dinosaurer på Jorden, og området var kystområde. Nu er der boret et hul hele vejen derned, og på et tidspunkt vil der blive pumpet CO₂ ned, som skal lagres permanent i dybet som en del af den grønne omstilling.

Første lager på land i Europa

Brønden tilhører det statsejede selskab Gas Storage Denmark, som med projektet CO₂RYLUS arbejder på at etablere det første storskala-CO₂-lager på land i Europa. Det kommer til at ligge ved siden af Stenlille Naturgaslager midt på Sjælland, hvor Gas Storage Denmark har lagret naturgas siden starten af 1990’erne. Her bliver naturgassen pumpet ned i løbet af sommeren, så man kan hente den op igen, når energibehovet er større om vinteren.

Det detaljerede kendskab til undergrunden netop der, og erfaringerne fra mere end tre årtiers lagring af naturgas, er medvirkende til, at området omkring Stenlille Naturgaslager har potentiale til at blive det første sted, hvor der pumpes store mængder CO₂ ned.

Ifølge Martin Patrong Haspang, som er geofysiker i Gas Storage Denmark, er målet at have et lager i drift i 2026.

”Vi har faciliteterne og infrastrukturen til naturgaslagring i Stenlille, og det gør, at vi allerede er godt på vej til også at kunne lagre CO₂,” siger han.

Det batter noget

CO₂-lagret ved Stenlille kommer til at ligge i dybt nede i et naturligt skabt reservoir af porøs sandsten. Det er en del af den danske undergrund, som kaldes Gassum Formationen. Reservoiret består af sandsten med tyndere lag af lersten, der tilsammen danner en geologisk bule-struktur, som i alt er cirka 150 meter tyk.

Reservoiret er forseglet med et overliggende tæt lag af lersten, som med sine cirka 300 meter er omtrent dobbelt så tykt som selve reservoiret. Over forseglingen af lersten er der cirka en kilometer kalk- og kridtsten, der virker som et sekundært segl på lageret. Så alt i alt vil CO₂’en være godt begravet.

Artiklen fortsætter under boksen

CO₂-lagret i Stenlille – overblik

I Stenlille midt på Sjælland er virksomheden Gas Storage Denmark ved at etablere et CO₂-lager. Det kommer til at ligge nordøst for det område, som i dag bruges til at lagre naturgas.

Det skraverede gule område på kortet herover viser, hvordan den naturgas, som er pumpet ned i undergrunden, har bredt sig. Det skraverede blå område viser en computersimulation af, hvordan CO₂‘en i undergrund­en vil brede sig i lagret 50 år efter nedpumpningen.

Tværsnit af undergrunden ved Stenlille, hvor Gas Storage Denmark er i gang med at oprette et CO₂-lager. Figuren viser, hvordan CO₂‘en vil have bredt sig i det underjordiske lager 10 år, efter det er blevet pumpet ned.

Ifølge Gas Storage Denmarks undersøgelser og beregninger vil der kunne lagres op mod 10 millioner ton CO₂ i undergrunden ved Stenlille. Det svarer til 20 års udledninger fra ARC (Amager Ressourcecenter), som håndterer affald for fem kommuner i Hovedstads- området.

”Den mængde er faktisk nok til, at det batter noget i det samlede klimaregnskab,” siger Martin Patrong Haspang.

CO₂’en vil blive pumpet ned nordøst for det område, som Gas Storage Denmark i dag bruger til at lagre naturgas. Det er en hidtil uudnyttet del af den undergrund, som Stenlille Naturgaslager råder over. Brønden blev etableret i 1988 og er tidligere blevet brugt til at nedpumpe vand fra undergrunden, som følger med, når naturgassen trækkes op. Derfor skal den opgraderes til at kunne håndtere CO₂.

En direkte forbindelse til undergrunden

Et CO₂-lager syner ikke af meget på overfladen. Uden om selve brønden, hvor CO₂‘en bliver pumpet ned, vil der være et afgrænset område omtrent på størrelse med en fodboldbane. Nedenfor på det øverste af de to billeder kan du se det område, som udgør det kommende CO₂-lager i Stenlille.

Nedpumpningen foregår i en bygning på størrelse med en almindelig garage, hvor et rør fører CO₂‘en hen til selve brønden (som kan ses på nederste billede) og ned i undergrunden.

Viden skal deles

Efter planen skal den første CO₂ pumpes ned i reservoiret i 2026, og teknologien bag er meget lig den, som man bruger til at håndtere naturgas. Derfor er der ifølge Martin Patrong Haspang meget stor sikkerhed ved metoden. Derudover har naturgaslagret i Stenlille været i drift siden 1990’erne, så Gas Storage Denmark har et solidt kendskab til geologien i området og reservoirets evner.

Forberedelserne til at etablere CO₂-lagret i Stenlille består blandt andet af studier af de data og den viden, der allerede findes om undergrunden netop der, og nye, udvidede undersøgelser af undergrunden.

”Ud over undergrunden skal vi også have styr på nogle ting på overfladen. Vi skal blandt andet have bygget det anlæg, der skal modtage CO₂’en, og så skal vi have opsat det udstyr, som vi skal bruge til at monitorere lageret med,” fortæller Martin Patrong Haspang.

På sigt skal der også lagres CO₂ andre steder i den danske undergrund, og et af formålene med CO₂RYLUS projektet er netop at skabe et godt fundament for det fremtidige arbejde med CO₂-lagring i Danmark.

”Det handler om at dele den viden, vi har, og de data, vi får ind, med andre, der arbejder med CO₂-lagring . På den måde kan vi sammen få gjort noget ved klimaforandringerne i en fart.”