Paul Knutz er professor i maringeologi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og har været med til at organisere det arktiske ben af Ocean Decade. Her fortæller han, hvorfor man ikke må glemme havbunden i hav-snakken.
“Der er stigende interesse for at skaffe mineralske råstoffer fra havbunden. Blandt andet fordi den grønne omstilling kræver enormt store mængder af eksempelvis kobolt, silicium og sjældne jordartsmetaller. For eksempel er der flere, der kigger på mulighederne i Arktis, som er det område, jeg arbejder med. Hvis der skal laves minedrift i havet, eller rettere på havbunden, er det især vigtigt, at man starter med at forstå havbundsmiljøet som et system. Det vil sige forstå de fysiske, kemiske og biologiske processer, der gør sig gældende. Ellers kan man ikke vide, hvordan en mulig udvinding af råstoffer vil påvirke økosystemet, som har betydning for biodiversiteten, og ikke mindst fiskerierhvervet.
Læs også: Tema om sjældne jordartsmetaller
Det skal selvfølgelig også undersøges, hvorvidt en udvinding af mineralske ressourcer overhovedet er rentabel. Derfor er grundlæggende kortlægning af de arktiske habitater, altså levesteder, uhyre vigtig (læs om et eksempel på habitatkortlægning her). Det kræver simpelthen, at vi kortlægger havbunden med de nyeste teknologiske redskaber og analysemetoder, før man på nogen måde kan forsøge at stable en bæredygtig udvinding på benene.
“Ocean Decade må ikke glemme havbunden og dens geodiversitet“
Paul Knutz, Professor ved GEUS
Det samme gør sig gældende med tidens omtalte energiøer og havvindmølleparker, der skal drive den grønne omstilling i Danmark. For at optimere arealanvendelsen i havet omkring Danmark, også kendt som det Blå Danmark, og tilgodese alle interesser er det særdeles vigtigt, at vi kender til havbundens egenskaber. I udarbejdelsen af rammerne for FN Ocean Decade har jeg derfor været med til at bidrage til den maringeologiske vinkel. Nogle kalder dette for ’the brown ocean’, hvilket kan lyde misvisende, da marine sedimenter også kan være olivengrønne, beige eller endda røde. Ocean Decade må ikke glemme havbunden og dens geodiversitet, der danner basis for dyrelivet både på havbunden og i vandsøjlen, altså den mere kendte biodiversitet.
Går vi under havbunden og ser på hele sekvensen af geologiske lag, kan vi desuden opnå indsigt i Jordens klimahistorie. Det kan være ændringer i temperaturer, CO2-indhold, biologisk omsætning, havstrømme og smeltevand fra iskapper, som tilsammen danner et billede af oceanerne set i et geologisk tidsperspektiv. Det kaldes palæooceanografi og beskæftiger sig med at kigge ned under havbunden ved hjælp af kerneboringer og geofysiske målinger.
Læs også: Kend dit CO2-kredsløb
Ocean Decade opfordrer os til at se fremad, men for at kunne gøre det på en oplyst måde må vi faktisk også kigge tilbage. Oceanerne dækker 71 % af Jordens overflade og har en grundlæggende betydning for vores klima, men på grund af deres kæmpestore masse reagerer oceanerne langsomt på klimaopvarmning. Hvis vi kan se, hvordan havmiljøet har ændret sig i forhistorisk tid og på lange tidsskalaer, altså igennem hundredetusindevis af år, kan vi måske bedre forstå verdenshavenes dynamik. Derudfra kan vi også udlede mulige fremtidsscenarier i et varmere globalt klima og agere derefter.”
Regionalt Ocean Decade
Ocean Decade-indsatsen er delt op i regioner, så der kan dannes samarbejder på lidt mere afgrænsede områder. F.eks. en arktisk handlingsplan, som Danmark indgår i. Her har over 300 deltagere fra bl.a. erhvervslivet, universiteter, regeringer, NGO’er og oprindelige folk været involveret i at udforme handlingsplanen, som tager udgangspunkt i de syv fokuspunkter på modstående side, men i arktisk regi.
Læs mere på oceandecade.dk
Ocean Decades syv hovedmål
- Et rent hav, hvor forureningskilder er identificeret, reduceret eller fjernet.
- Et sundt og modstandsdygtigt hav, hvor man forstår marine økosystemer, tager vare på dem og forvalter dem.
- Et produktivt ocean, der understøtter en bæredygtig fødevareforsyning og en bæredygtig blå økonomi.
- Et forudsigeligt ocean, som samfundet forstår, og som samfundet kan reagere på under ændrede vilkår.
- Et sikkert ocean, hvor liv og livsgrundlag beskyttes mod katastrofer fra havet.
- Et tilgængeligt ocean, med åben og lige adgang til data, information, teknologi og innovation.
- Et inspirerende og engagerende ocean, hvor samfundene forstår og værdsætter de værdier, havet har for menneskets velbefindende og bæredygtige udvikling. Samt den kulturelle integritet, som de oprindelige folk, som er afhængige af oceaner og have, har.
Mød eksperten
Paul Knutz
Professor i maringeologi, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
