Hvordan får man oversat stykker af ældgammel, grønlandsk havbund til viden om klimaet i fortid og fremtid? Det viser et hold forskere her på et felttogt blandt isbjerge og gletsjere.
Palæoklimatolog Sofia Ribeiro fra De Nationale Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) stod i sommeren 2021 i spidsen for tre ugers felttogt i det høje Nord med et hold kolleger. Her skulle de studere, hvordan havet og dets økosystemer reagerer på de ændringer i klimaet, man ser meget tydeligt i Arktis for tiden.
For eksempel smelter gletsjere fra bunden på grund af varmere havstrømme. Det vil holdet prøve at forstå nærmere med en række vandprøver, der kan kortlægge havstrømmenes dynamikker. De laver det, der hedder et ‘transekt’, hvor man tager vandprøver på tværs af f.eks. en fjord for at kunne måle ændringer i vandet, der strømmer henholdsvis ind og ud. Ligesom Colin Stedmon gør det i denne artikel om fortynding af Arktis’ havstrømme.
Læs også: Tema om Indlandsisen
Forskerne kigger også på havbundskerner, som kan gemme på viden om forholdene i fjordene mange tusinde år tilbage i tiden. Herunder hvilke arter, der var til stede i økosystemet i forskellige tidsperioder. På den måde kan de få en ide om udviklingen i havmiljøet og dets samspil med havisen og Indlandsisen over tid. Hvilket under visse omstændigheder også kan bruges til at kigge ind i fremtiden, hvis forholdene kommer til at ligne dem, der har været før.
Du kan du se processen med at hejse kernerne op og forbehandle dem på skibets dæk. En proces i stil med den, som du kan læse om fra et lignende felttogt omkring Island i artiklen her.
Læs mere om togtet ICAROS – Ice-ocean interactions and marine ecosystem dynamics in Northwest Greenland.
Mød eksperten
Sofia Ribeiro
Seniorforsker i palæoklimatologi, De Nationale Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
