Når medierne skriver: ’Nyt studie viser’, går der en lang proces forud for det. Her kan du følge et eksempel på en geologisk pollen/sporeprøve fra prøvetagning i felten til analyse under mikroskopet.
I videoen her møder du seniorforsker hos GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Sofie Lindström. Hun er i gang med et forskningsprojekt, hvor hun skal undersøge, hvilke pollen og sporer der er i jordprøverne.
Her følger vi processen helt fra boringen af borekerner, som prøverne tages fra. Derefter kommer vi med i laboratoriet, hvor prøverne knuses, afsyres, skylles, sorteres og vurderes.
Når det meste ud over pollen og sporer er blevet sorteret fra, kommer laboranterne væsken på små glas, som leveres tilbage til Sofie Lindström. Hun går så i gang med at analysere dem under mikroskop.
Hør hende fortælle, hvad det præcis er, hun kigger efter i prøverne, og hvad man for eksempel kan bruge resultaterne til.
Mød eksperten
Sofie Lindström
Seniorforsker i stratigrafi, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)